Nu laver vi et tankeeksperiment: Forestil dig, at du er forsker og fastansat på et universitet.
Du får en god idé, som du umiddelbart vurderer, har potentiale til at blive sat i produktion i en virksomhed. Derhjemme har du familien og behovet for fast indtægt at tage hensyn til.
Hvad gør du? Du gør ingenting.
- Der er mange ideer, der måske går tabt på den konto. Især når man er blevet bare lidt ældre. Der er ikke mange med børn, der siger deres faste job op, siger Esben Hallundbæk Østergaard til dr.dk/viden.
Det lykkedes men var meget svært
Esben Hallundbæk Østergaard er teknisk direktør i virksomheden Universal Robots i Odense, der laver robotter til små og mellemstore virksomheder.
Og han er så undtagelsen, der bekræfter reglen, for sammen med to kollegaer forlod han i 2005 Maersk McKinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.
Det har været vanskeligt økonomisk, men i dag har Universal Robots cirka 100 ansatte, og sælger robotter i 50 lande i hele verden.
Og virksomheden har alene i år vundet ni hæderspriser og udmærkelser; og er blandt andet kommet på listen over de mest betydningsfulde danske eksportvirksomheder siden 1989.
Forskere er måske bedst til at få gode ideer
I disse dage er Esben Hallundbæk Østergaard i Californien til at deltage i robotkonferencen Robobusiness, hvor Universal Robots også er nomineret til prisen som Game Changer.
Men det er sjældent, at forskere får succes med en virksomhed. Og det er måske heller ikke det optimale, mener Esben Hallundbæk Østergaard.
- I stedet burde det være lettere for forskere at give ideer videre til virksomheder og så bare selv få lidt provision ud af det, mener Esben Hallundbæk Østergaard.
- Jeg tror ikke som sådan, at forskerne drømmer om at blive milliardærer på ideen, men de vil gerne have anerkendelse, siger han.
Rejsehold der vurderer potentialet
Esben Hallundbæk Østergaard tænker på, om man kunne lave et slags rejsehold, der besøger universiteterne og taler med forskerne og vurderer ideerne.
Dernæst finder rejseholdet ud af, hvilke personer og/eller virksomheder, der skal udføre arbejdet, altså gøre det til en forretning.
- Der er masser af mennesker, der gerne vil starte nye virksomheder, men ikke har ideerne. Mens idéfolkene måske ikke selv har lyst eller evner til at føre dem ud i livet. Mange vil hellere finde på den næste nye ting, siger Esben Hallundbæk Østergaard.
Kan måske undgå at søge investorer
Hvis man kan finde en model for det, så skal forskerne heller ikke nødvendigvis søge penge via en investor og indgå et samarbejde med en virksomhed på forhånd.
Der går normalt lang tid fra ideen er der, til at det giver afkast. Og det kan være svært for investorer at sætte penge i noget, hvor der er ikke hurtige penge i udsigt, og meget kan gå galt, før det går godt.
Alternativt kunne man finde en model for, hvordan det blev lettere for universitetsansatte at starte virksomheder. En ordning for dem, der trives godt på universitetet, men som også gerne vil prøve ideer af.
- I vores tilfælde har vi fået stor hjælp fra Syddansk Universitet og det miljø, der er omkring robotteknologi, siger Esben Hallundbæk Østergaard.
Egen virksomhed er ikke 'egen'
Han mener også, at man som iværksætter skal være klar over, at drømmen om egen virksomhed ikke helt holder.
Vækstfonden har skudt mange penge i Universal Robots, og der er kommet en professionel ledelse med direktør og salgsdirektør.
- Det er ikke vores virksomhed mere, og det er da super ærgerligt. Lige så snart, der skal bruges mange penge, så ender det som andres ejendom, siger Esben Hallundbæk Østergaard.