Det blev Peter Higgs og Francois Englert der modtager Nobelprisen i fysik 2013. De to forskere modtager prisen for begge - uafhængigt af hinanden - at have bevist Higgs-partiklens eksistens tilbage i 1964.
Som de fleste nok har bemærket, blev partiklen fundet eksperimentelt i juli 2012.
Hvad gør Higgs-mekanismen egentligt?
I begrundelsen fra udvælgelseskomittéen lyder det, at de to fysikere vinder Nobelprisen for deres teoretiske opdagelse af den mekanisme, der senere er bekræftet på eksperimenterne på CERN.
"Higgs-mekanismen" giver kort sagt partikler masse. Hvis man ser på atomer, elektroner og neutroner som mennesket er bygget op af, så er det alle partikler med masse, mens for eksempel fotoner, lys-partikler, er masse-løse. Massen opstår, når partiklerne interagerer med det såkaldte Higgs-felt, og den meget omtalte Higgs-partikel er et produkt af mekanismen.
Higgs-partiklen og -mekanismen er en del af Standardmodellen - den fysiske model, der forklarer hvordan alt stof i universet er bygget op. For eksempel beskriver den elektronerne og de kvarker, der udgør protoner og neutroner. Standardmodellen beskriver også, hvordan mange af kræfterne omkring os fungerer, for eksempel den elektromagnetiske kraft.
Forskning der er en Nobelpris værdig
Lige siden mekanismen og Higgs-partiklen blev forudsagt i 1964, har forskere prøvet at finde partiklen som et bevis på teorien. Da det lykkedes i juli 2012, var der jubel til offentliggørelsen i CERN, og også her blev de to forskere hyldede.
- Med opdagelsen blev det sidste kapitel skrevet i sagen om Standardmodellen, nu er alle de forudsagte partikler fundet. Den kommende forskning i partikelfysik kommer til at uddybe hvad Higgs-partiklen egentligt kan, men man forventer ikke at finde flere partikler, fortalte fysiker Jørgen Beck Hansen til dr.dk/viden i august.
Den ofte forsinkede Nobelpris
Det er altid et problem med Nobelprisen, at den tit kan blive uddelt mange år efter, at forskningen er gjort - i dette eksempel næste 50 år efter. Nobelprisen uddeles kun til nulevende personer, og oprindeligt arbejdede Englert sammen med Robert Brout, men Brout gik bort i 2011. Det var derfor et reelt spørgsmål, om forskningen nogensinde ville blive hædret med Nobelprisen.
Oprindeligt fremførte et tredje hold forskere, Guralnik, Hagen og Kibble også deres beviser på Higgs-partiklens eksistens i 1964, men de tre fysikere blev ikke nævnt ved Nobelprisoverrækkelsen - noget, som nok vil afføde spørgsmål over de kommende uger.
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er med enkelte undtagelser blevet uddelt hvert år siden 1901. De sidste ti år er den gået til forskning inden for så forskellige områder som grafen, supernovaer, og kvantemekanik.
Forskellige medier har i ugerne op til offentliggørelsen tippet om udfaldet, og for eksempel blev der i sidste uge skrevet en utraditionel sjov og læseværdig artikel, om ikke at honorere forskere, men at give hæderen direkte til Higgs-partiklen selv.
Et lidt vildere bud nævnte den danske forsker Lene Hau som vinderkandidat. Lene Hau er tilknyttet MIT og har ganske banebrydende formået at stoppe lyset.
Mere om Nobelpriserne 2013
Vinderne blev annonceret, traditionen tro først på svenske og dernæst engelsk, ved et pressemøde i Stockholm kl 12.45, en time senere end planlagt. Selve prisen vil blive overrækt af den svenske kong Carl Gustav ved en stor ceremoni og middag d. 10. december i Stockholm. Med prisen følger 8 millioner svenske kroner til deling.
I morgen følger annonceringen af vinderne af Nobelprisen i kemi, torsdag er det litteratur, fredag følger fredsprisen og endelig mandag vinderen i økonomi. I går blev vinderne i medicin kåret.