VIDEO: Nyt hold astronauter ankommer til ISS

Torsdag ankom tre astronauter, Hopkins, Kotov og Ryazanskiy, sikkert til rumstationen ISS

Michael Hopkins, Oleg Kotov og Sergey Ryazanskiy har fra i dag torsdag og nogle måneder frem den internationale rumstation, ISS, som arbejdsplads.

Tidligt torsdag morgen dockede rumfartøjet Soyuz, der fragtede de tre astronauter, nemlig sikkert med ISS.

Fire gange om Jorden

Undervejs kredsede Soyuz fire gange om Jorden, inden sammenkoblingen fandt sted.

Og så kunne Michael Hopkins, Oleg Kotov og Sergey Ryazanskiy bydes velkommen af ISS-besætningen.

Fjodor Yurchikhin, Karen Nyberg og Luca Parmitano har været ombord på rumstationen siden slutningen af maj. De tre forlader ISS den 11. november, og overlader kommandoen til Oleg Kotov.

Se dockingen og ISS-besætningen byde de tre astronauter Michael Hopkins, Oleg Kotov og Sergey Ryazanskiy velkommen til den internationale rumstation i videoen i toppen af artiklen.