Af med hovedet, et tryk på maven og så kan halen ellers hives af, og den friskpillede reje nydes.
Rejer er populære og fanges i stor stil ved både danske og grønlandske kyster. Om de serveres færdigtpillede eller med skal varierer, men lige gyldigt hvad opstår spørgsmålet: hvad i alverden gør man med skallen? Mens nogle måske vælger at koge fond på skallerne og servere dem i en lækker bouillabaisse dagen derpå, bliver langt størstedelen - 750.000 tons i Europa alene - smidt ud som affald.
Derfor er en gruppe forskere netop nu i gang med at finde alternative løsninger igennem et 3-årigt EU-støttet projekt, så man kan finde en måde, at udnytte skaldyrsskallerne, fortæller Industrial Biotech Network-Norway.
Forskel på europæiske og asiatiske rejer
Rejeskallerne har et højt indhold af kitin, der er et polysakkarid - et sukkermolekyle der består af flere forskellige kulhydrater - der desuden indeholder nitrogen. Kitin bruges vidt forskellige steder i industrien, blandt andet som gødning, til at tykne og stabilisere fødevarer og som sytråd ved operationer.
I Asien genbruger man allerede nu rejeaffaldet ved at udvinde kitinen, fortæller det europæiske forskningssite youris.com i deres omtale af projektet. Desværre indeholder skallerne fra havene i Europa bare alt for meget calciumcarbonat (en gruppe der tæller kridt og marmor), til at man kan benytte de asiatiske metoder. Prøv at sammenlign skallen på de to slags rejer, næste gang du får muligheden.
Forskerne prøver derfor nu at gå skridtet videre. De vil ikke blot prøve at udvinde kitin-molekylerne, men i stedet prøve at ekstrahere de enkelte kulhydrat-molekyler. Disse mindre molekyler kan derefter bruges til at fremstille lange polymer-kæder som nylon og polyester, altså det vi kender som plastik.
Rejerester re-used
Derudover er der et uløst problem med selve restrejen, altså den rest kød, der kan sidde tilbage efter den maskinelle rejepilning. En del af projektet går derfor også ud på, at fermentere kødet, så det kan bruges til at fremstille biogas.
- Således prøver projektet at skabe en bæredygtig og rentabel produktionskæde ud af den oprindelige biomasse, fortæller den norske professor Vincent Eijsink der deltager i projektet til Industrial Biotech Network-Norway.
Fremtidige reje-strømpebukser?
I dag fremstilles plastik primært ud fra forarbejdet rå-olie, så hvis den plastik der er fremstillet ved projektets udløb i slutningen af 2014 skal kunne bruges, skal polymer-fremstillingen være billig for producenterne, skriver youris.com.
Til gengæld ville man så kunne glæde sig over muligheden for at kunne iføre sig naturligt lyserøde nylonstrømper.
/DR Viden/