I et år sad en dansk satellit fastspændt på en raket i Indien, mens forskerne hjemme i Aalborg gik rundt og ventede.
Så da satellitten AAUSAT3 den 25. februar i år så endelig blev sendt ud i rummet, var der fest i Aalborg.
Læs mere her: Aalborg-satellit sendes i kredsløb om Jorden
Satellitten var én blandt seks satellitter på den raketaffyring, og projektet var blevet forsinket i mere end et år, primært fordi hovedsatellitten var forsinket.
Hovedsatellitten betaler hovedparten af udgiften til raketaffyringen, cirka 99 procent af prisen.
Der er rift om pladserne
- Og vi er med som det tynde øl i og med, at vi er så små. Det er betingelserne, og den eneste måde at få sendt satellitter op på for os, fortæller lektor Jesper Abildgaard Larsen fra Aalborg Universitet til dr.dk/viden.
Forsinkelser er man vant til, når det handler om satellitter. Det kan både skyldes fejl på de store satellitter eller på raketterne.
Desuden er der så få raketopsendelser om året - op imod 30 stykker - at der er rift om pladserne.
Måtte have teknikken tjekket i Indien
For Aalborg Universitet betød udsættelsen, at forskningsprojektet er blevet forsinket.
- Men den største udfordring var, at vi var nødt til at hyre en indisk tekniker til at tjekke, om satellitten havde det godt nok, siger Jesper Abildgaard Larsen.
For inderne skulle også have satellitten seks måneder, før den planlagte opsendelse. Så det var halvandet år siden, at forskerne og teknikerne havde tjekket satellitten sidst.
Satellitten leverer nu data til Søfartsstyrelsen om sejladsen i de arktiske farvande især ved Grønland. Målet er at øge sikkerheden ved en stigende sejlads i farvandene.
Venter stadig på en dato
Firmaet GomSpace ApS i Aalborg venter lige nu på at få en dato for, hvornår deres satellit skal sendes op med en raket, der er et ombygget russisk atommissil.
- Vi skulle have sendt vores satellit op i maj 2012, men opsendelsen bliver op imod halvandet år forsinket. For nu lyder til det, at satellitten skal op i august/september, siger administrerende direktør Lars Alminde til dr.dk/viden.
Kan koste dyrt at vente
Ofte er forskerne også i skarp konkurrence med andre projekter. Og så kan det være træls at blive forsinket.
Hvis der tilmed er kommercielle interesser indblandet, kan der være mange penge på spil.
Samtidig kan den teknologiske udvikling gå så stærkt, at satellitterne risikerer at være baseret på gammel teknologi.
Bygger stadig på satellitten
Heldigvis er GomSpaces satellit endnu ikke sendt til Rusland, så det problem undgår firmaet.
- Vores satellit er ved at være klar. Vi arbejder stadig på den. Og så sender vi den af sted til Rusland, når vi får besked på det, siger Lars Alminde.
GomSpaces satellit skal vise, hvordan man kan bruge små satellitter til rumbaseret overvågning af flytrafikken over verdenshavene, de steder hvor flyenes radiosignaler ikke kan nå ind til land.
Og så er raketten forsinket
På DTU Space står professor Nils Olsen i spidsen for det enorme Swarm-projekt, hvor tre satellitter skal måle ændringer i Jordens magnetfelt.
Det projekt er også forsinket.
- Vi har været klar i flere år, og vi prøver bare at forbedre satellitterne hist og pist, siger Nils Olsen.
For et par uger siden fik han besked om, at man nu for første gang har en officiel opsendelsesdato, der hedder den 4. oktober i år.
Holder sig nok fra væddemål om datoen
I det her tilfælde har der været problemer med den russiske raket, der også er et ombygget atommissil.
Nu skulle det problem være løst. Men raketten står så i kø og venter, fordi en anden raket skal sendes op midt i juli.
- Det er sikkert ikke det sidste ord. Jeg har oplevet alt for mange udsættelser til, at jeg stoler på, at den slags information holder i længden, siger Nils Olsen.