I hver skoleklasse sidder der to elever, der har særlige evner - altså talent.
Spørgsmålet er bare: Bliver de opdaget? Og næste spørgsmål: Får eleverne i givet fald den rette støtte, så de kan udvikle deres talent?
Det er netop et af temaerne på en stor naturvidenskabelig konference i København i dag - Big Bang Konferencen.
På konferencen kan undervisere fra grundskolen og gymnasiet få inspiration til undervisningen inden for naturvidenskab. Og de kan få gode råd til, hvordan de spotter de fagligt stærke elever og griber talentudvikling an.
Danmark tilbage i feltet?
Danmark har tidligere været et fyrtårn inden for fysik. Tilbage i 1920'erne rejste fysikere fra hele verden til København for at forske på Niels Bohr Institutet. Sådan er det ikke i dag.
Og ved internationale konkurrencer for gymnasieelever fx Matematik OL klarer Danmark sig middelmådigt, mens fx Kina og USA altid har elever med i toppen.
- Der er behov for at sætte meget mere fokus på talentplejen inden for naturvidenskab, siger Hanne Hautop.
Hun er national koordinator af talentpleje inden for naturvidenskab, udnævnt af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Hun er også talentchef i organisationen Sciencetalenter, der arbejder for at gøre talentudvikling til en naturlig del af undervisningen i grundskolen og i gymnasiet.
Risiko at miste dygtige elever- I mange år har man især taget sig af de svage elever, mens den fagligt stærke gruppe har kedet sig. Det glemmer man ofte, når man taler om talenter, siger Hanne Hautop.
Derfor skal der gøres mere for de dygtige elever.
- Risikoen er, at de dygtige elever lader være med at udvikle deres talent, fordi de ikke bliver udfordret, siger Hanne Hautop.
Sciencetalenter
I dag er omkring hvert tredje almene og tekniske gymnasium med i Sciencetalenter. De har deres egen talentkoordinator, der sørger for, at talenter får særlig træning.
Det seneste år har man sat fokus på talentpleje inden for grundskolen.
Her skal et nyt undervisningsprogram sikre, at både de stærke og de svage elever får noget ud af undervisningen.
Fortsætter på egne skoler
Princippet i dansk talentpleje er, at eleverne bliver ved med at gå på deres egen skole eller gymnasium.
- Der er altså ikke tale om eliteskoler, som man ser det i andre lande, siger Hanne Hautop.
Eleverne får ekstra timer, og de kommer på camps nogle gange i løbet af et år sammen med andre elever.
Det foregår hos Sciencetalenter, der holder til på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, der ligger ved Sorø Akademis Skole.
Målgruppen for camps er 12 til 20 år. Mens de yngste elever frem til 6. klasse får træning hjemme på deres egen skole, og en talentvejleder sørger for, at undervisning kommer i stand.
Nogle elever blomstrer sent
Hanne Hautop peger på, at der er tre typer elever, der motiveres forskelligt til at gøre mere ved deres talent: konkurrence-eleven, vi vil redde verden-eleven og karriere-eleven.
- Vi arbejder med alle kategorier af talenter, siger Hanne Hautop.
Hun advarer i øvrigt også undervisere mod for tidligt at opdele eleverne i en klasse i fagligt stærke og svage elever
- Vi ved af erfaring, at der er elever, der først blomstrer sent, siger Hanne Hautop.
Er eleverne klar til at satse på deres talent?
En ting er, at underviserne i skoler og gymnasier er klar til at opdage eleverne med særlig talent.
Noget andet er, om eleverne selv er klar og motiverede til at gøre noget ved det.
Bo Jessen kommer fra Nordborg Slots Efterskole, hvor man har en særlig sciencelinje og tre andre linjer.
Det er sciencelinjen, som bliver fyldt op først. Der skal man søge plads mindst et år før, for der er rift om de 46 pladser. Og her er eleverne klar til at udvikle deres talent.
- Dét at eleverne selv har valgt at gå på sciencelinjen gør, at det er lettere at spotte talenter hos os end hos andre. Eleverne er interesserede i forvejen, siger han.
På landet skilter man ikke med sit talent...
Det er noget anderledes i Aars i Nordjylland. Her er Kasper Kristensen fysiklærer på Teknisk Gymnasium. Han er også talentkoordinator på gymnasiet.
- Vi er måske lidt udfordret af, at vores elevgruppe kommer fra et gymnasiefremmed miljø, fordi det er ude på landet. Det er ikke helt normalt, at man dyrker sit talent. Man skilter ikke med det, siger Kasper Kristensen.
Normalt opdager lærerne fem elever med naturvidenskabelige talenter på en årgang. Og så handler det om at overbevise eleverne om, at de kan noget særligt - og skal have særlige tilbud for at udvikle deres talent.
- Eleverne plejer nu at hoppe på den, når vi anerkender og roser dem for deres talent, siger Kasper Kristensen.