BILLEDSERIE Grønlandske før og nu billeder viser klimaændringer

  • Mittvakkat gletscheren fotograferet 15. august 1933 af geologen Kjeld Milthers og igen 31. juli 2010 af et hold forskere fra Københavns Universitet. (© Statens Naturhistoriske Museum)
  • Gletscheren ved Tunu fotograferet de samme dage 15. august 1933 og 31. juli 2010. I perioden havde gletscheren trukket sig halvanden kilometer tilbage og dalen er stort set isfri. (© Statens Naturhistoriske Museum)
  • Her er det gletscheren set fra vestsiden af Johan Petersen Fjord, hvor isen er smeltet helt fra dalen og dens front nu ligger hundrede meter højere end tidligere. Også fotograferet hhv. 15. august 1933 og 31. juli 2010. (© Statens Naturhistoriske Museum)
  • I Ujaraanaq Dalen og Evighedsfjorden i Sydvestgrønland er gletcherne helt forsvundet. Billederne er henholdsvist taget 19. august 1936 og 30. august 2013. (Foto: © Hans Henrik Tholstrup (farvefotografiet), Geodatastyrelsen (fotografiet i sort/hvid) og Statens Naturhistoriske Museum)
  • Her er vi på den sydøstgrønlandske ø Skjoldungen. Gletscheren, der kan fornemmes øverst til højre på det gamle billede, er fuldstændig forsvundet, mens den anden midt på har trukket sig meget tilbage. Billederne er taget hhv. 19. august 1932 og 31. juli 2013. (Foto: © Hans Henrik Tholstrup (farvefoto), Statens Naturhistoriske Museum)
1 / 5

I fotobogen 'Indlandsisen - 80 års klimaændringer set fra luften' har et hold forskere og fotografer genbesøgt en række udvalgte gletschere på Grønland, som første gang blev fotograferet i 1930'erne.

Dengang for - for første gang nogensinde - at kortlægge det Grønland fra oven, som man ca. 10 år tidligere havde hævdet dansk suverænitetsmonopol over.

Billederne viser meget tydeligt hvordan en række udvalgte gletschere har trukket sig kraftigt tilbage eller er helt forsvundet.

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra grundforskningscenteret GeoGenetik og medarbejdere fra Statens Naturhistoriske Museum i København, Institut for Geoscience på Århus Universitet, Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet og fotograf Hens Henrik Tholstrup. Læs mere om bogen her