Cremer, sæber, parfume og kosmetik.
Vi bruger masser af kemi, og kemien trænger ikke kun ind i kroppen, når vi smører creme på huden. Kemi får vi også ind i kroppen, når vi spiser frugt og grøntsager med pesticidrester i, men også emballagen, som maden er pakket ind i, kan bringe kemi ind i kroppen.
Der kan også være kemikalierester i det vand, vi drikker, og kemikalier kan også trænge ind i kroppen igennem den luft, vi indånder. For i luften er der kemi fra materialer, som bliver brugt i møbler og tæpper, computere og TV.
Med andre ord: Kemikalierne er overalt.
Øko eller ej
Derfor har DR2 Tema undersøgt to gravide kvinder for 60 forskellige kemikalier. De to kvinder lever meget forskelligt. For Mette Hoffmann Morville er prisen det afgørende. Hun køber både økologisk og konventionelt.
Kristine Amstrup Jørgensen køber udelukkende økologisk. Hun bruger heller ikke makeup, for det får hun udslæt af.
- Jeg har stor tillid til, at de produkter, som er miljømærkede, ikke indeholder nogle grimme ting, siger Kristine Amstrup Jørgensen.
Mette Hoffmann Morville savner viden om, hvad det er, for nogle kemikalier, der er farlige.
- Det er ikke fordi, vi ikke vil ændre adfærd. Men vi ved ikke, hvad det er for ting i vores omgivelser, som er skidt for os, siger hun.
Blodprøver og urinprøver
Men hvor mange kemikalier er så hobet op i kroppen hos de to kvinder? Og hvor meget giver de videre til deres ufødte børn?
Mette Hoffmann Morville og Kristine Amstrup Jørgensen får taget både en blodprøve og en urinprøve. I blodet kan der være flourstoffer fra mademballage, PCB fra for eksempel byggematerialer og kviksølv fra fisk.
I urinen er de kemikalier, som kroppen udskiller hurtigt. Det kan være ftalater, der stammer fra blød plastic og pesticider, som er i frugt og grønt.
Når kvinderne har født, vil der også blive taget prøver fra babyernes navlestreng for at se, om mødrene har overført kemikalier til deres børn.
Hjernen er sårbar
Philippe Grandjean er professor i miljømedicin og anerkendt internationalt for sin forskning af kemikaliers påvirkning af hjernen i fosterstadiet.
- Hjernens udvikling er ekstremt sårbar. Vi skal leve med hjernen resten af livet, og de skader, der sker, er permanente, siger han.
Skadelige stoffer hos begge
Og måske ikke så overraskende viser resulatet af prøverne, at Mette Hoffmann Morville har flere skadelige stoffer i både sit blod og sin urin end Kristine Amstrup Jørgensen.
Ud af 60 testede stoffer havde Mette 45 stoffer, mens Kristine havde 42. Hun lå samtidig lidt lavere i koncentrationerne, og det samme viste prøverne fra navlestrengen hos hendes baby.
Mette havde også højere forekomst af kviksølv, og det kunne man også se hos hendes søn efterfølgende. Hans kviksølv-niveau lå højere end hos Kristines baby, selvom det stadig lå under den tilladte grænseværdi.
Du kan se meget mere i DR2 Temaet "Mit kemiske liv" i aften klokken 20.00 på DR2. Og på mandag sender DR1 en dokumentar om kviksølvs skadelige virkning på vores børn. Det er kl. 20.45.