Overblik: Forslag til dansk klimatilpasning

En række eksperter har beregnet konsekvenserne af fremtidens klimaændringer for Danmark og set på, hvad man kan gøre.

Billedet er taget om morgenen efter skybruddet natten til den 31. august 2014 - på Lersø Parkallé på Ydre Østerbro i København. (Foto: © Hanne Kokkegård, DR Videnskab)

Naturstyrelsens rapport om konsekvenserne for Danmark, når fremtidens klima bliver varmere, peger på fire centrale effekter af klimaændringerne.

Rapporten forklarer også konsekvenserne af klimaændringerne og giver forslag til løsninger, der kan reducere risikoen i byområder.

Flere og mere intense nedbørshændelser:

  • Risiko for oversvømmelser og kloakkerne løber over.

  • Risiko i dag / i fremtiden / ved tilpasning: lav - middel / høj / lav-middelhøj-middel

  • Tilpasning: Bedre afløb og pumpekapacitet

Stigning i middel-havniveau og stormfloder:

  • Forøget risiko for oversvømmelse i kystnære områder (overskyl af diger, digebrud, afvanding)

  • Risiko i dag / i fremtiden / ved tilpasning: lav / høj / lav-middel

  • Tilpasning: Bygning af nye diger og forbedring af eksisterende varslingssystemer.

Ændring i nedbørsmønster:

  • Øget risiko for sætninger og underminering af bygninger og vej/baneanlæg

  • Risiko i dag / i fremtiden / ved tilpasning: lav / middel / lav

  • Tilpasning: Ændring i design af bygninger og vej/ baneanlæg, anlæg af dræn-systemer

Højere temperaturer og flere og mere intense hedebølger:

  • Forøget sundhedsrisiko, forøget risiko for mikrobiel og kemisk forurening i vanddistributionssystemer som drikkevandsforsyning

  • Risiko i dag / i fremtiden / ved tilpasning: Lav / middel / lav

  • Tilpasning: Brug af køling i vanddistributionen