I sommer har forskere fra DTU Veterinærinstituttet fundet ud af, at Europas farligste myg - nilfeber-myggen - holder til i et vandhul ved stranden i Greve tæt på et villakvarter.
Man har ikke fundet myggen andre steder i Danmark, og det er første gang at den er fundet så langt mod nord i Europa og så tæt på mennesker.
Myggen er ikke i selv farlig. Men den kan overføre West Nile-virus og afrikansk Usutu-virus fra fugle til mennesker. Virusser, der kan give hjernebetændelse, som man kan dø af.
Myggen er blevet opdaget, fordi en studerende var særlig opmærksom, da han sorterede indholdet fra en såkaldt myggefælde fra Greve.
Aparte myg i en myggefælde
DTU Veterinærinstituttet sætter hvert år myggefælder op, og har undersøgt 146 steder i landet i år. Instituttet overvåger på vegne af Fødevarestyrelsen myg og bittesmå myg kaldet mitter.
Man holder øje med antallet og arterne af myg for at finde ud, om insekterne kan overføre farlig smitte fra epidemier i udlandet til mennesker og dyr i Danmark.
- Sidste vinter undrer en studentermedhjælper sig over en myg, der ikke helt lignede de sædvanlige fuglemyg, som han tidligere har studeret, siger epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet til DR Viden.
DNA passer på farlig myg
Normalt har fuglemyg hvide bånd hen over ryggen, men denne myg har pletter på siden i stedet. - Så finder vi ud af, at den ligner nilfeber-myggen Culex modestus. Vi måler de ting, der skal måles, og kan se, at det passer alt sammen, siger René Bødker.
En kollega undersøger myggens dna, og man kan se, at dna'et passer med de kendte modestus-mygs. Og så er man ikke i tvivl.
En eller mange myg?
Dernæst stiller forskerne følgende teser op:
Hvis myggen er kommet hertil udelukkende på grund af klimaændringer med varmere vejr, vil man se myggen i få eksemplarer mange andre steder i landet.
Hvis der er tale om et særligt fænomen lige i Greve, vil man finde endnu flere nilfeber-myg, hvis man stiller flere fælder op i Greve.
Forskerne hælder mest til sidste tese, eftersom man endnu ikke har fundet myggearten i andre prøver end den fra Greve.
10 fælder i Greve giver svaret
DTU Veterinærinstituttet stiller i sommer derfor 10 fælder op i Greve fordelt ud over hele kommunen ved vandhuller og andre væk fra vand.
- Og så vælger vi også at sætte fælde op ved et lille bitte vandhul ved stranden, fordi englænderne for to år siden fandt myggen i nogle lettere saltholdige enge syd for London ved Kent, siger René Bødker.
Det viser sig så, at det lige præcis er fælden ved vandhullet, der fanger myggene, da sæsonen går i gang.
- Så vi tager vandprøver med myggelarver i og begynder at klække larverne. Og vi sætter os ned til vandhullet for at se, om myggen gør, som den skal - altså stikker mennesker, selv om almindelige fuglemyg kun stikker fugle, siger René Bødker.
Studerende lægger ben til
To studerende sidder med de lange bukser smøget op og med en myggefælde med en slange på, og når en myg lander på deres ben, suger de i slangen, og myggen bliver fanget, før den stikker.
De studerende sidder tilsammen i seks timer ved vandhullet og kommer hjem med 330 myg, der alle sammen er nilfeber-myg.
- Der er ikke en eneste anden myg, der bider dem på stranden fra klokken to om eftermiddagen til klokken 20 om aftenen. Det svarer til cirka en myg i minuttet, siger René Bødker.
- Og da vi gør alle tallene fra myggesæsonen op, viser det sig, at 97 procent af alle nilfeber-myggene, vi har fanget i Greve, er fanget ved fælden ved vandhullet. Så myggene har det ganske forrygende i det her vandhul, siger han.
En fælde i nærheden fanger 20 og de andre få eller ingen nilfeber-myg.
Miljøændringer mere end varmere vejr
Forskerne er sikre på, at det handler mere om miljøændringer lokalt i Greve end højere temperaturer på grund af klimaændringer.
I det her tilfælde har man ved at ændre stranden, ændret strømforholdene, og stranden er gået fra at være 5 meter til at være 50 meter bred.
Lige ved den gamle oprindelige strandkant har der dannet sig en sandbanke, der er blevet til det vandhul, som nilfeber-myggen sværmer for.
Nilfeber-myggen er ikke kun styret af temperaturer, men også en række andre parametre.
- Den kan godt leve i Danmark, hvis de andre parametre er særligt gunstige for den. Og det har man altså fået skabt ved et uheld, kan man sige, i Greve, siger René Bødker.