Sygdom overført fra dyr til mennesker skaber store overskrifter i Danmark. Stafylokok-bakterien af typen MRSA er over kort tid blevet modstandsdygtig - resistent - over for vores bekæmpelsesmetoder med almindelig antibiotika.
- MRSA i svinebesætninger er et eksempel på, at vi har sovet i timen ved ikke at tage udgangspunkt i Jordens evolutionsbiologi og lært af den, når vi bekæmper bakterier og sygdomme, der kan udvikle sig over et døgn eller længere tid.
Det siger Peter Søgaard Jørgensen, der er ph.d. på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
FN må på banen
På baggrund af et stort forskningsresultat, netop offentliggjort i tidsskriftet Science, opfordrer han sammen med et internationalt forskerhold FN til at finde en fælles strategi for verdens lande til håndtering af nogle af de væsentlige biologiske udfordringer.
Såsom medicinresistens, skadedyrsbekæmpelse og brugen af syntetisk biologi med udvikling af nye organismer.
WHO advarer mod resistens
FN's Verdenssundhedsorganisation WHO har gentagne gange advaret om, at antibiotikaresistens på verdensplan truer de bedrifter, som moderne medicin har nået i det 20. århundrede, forklarer Peter Søgaard Jørgensen.
- Samtidigt er der kommet flere og flere typer antibiotika på markedet i mange år. Og vi kæmper med at finde nye virkningsmåder, siger han.
Løsningen er at se sammenhænge på tværs af problemerne og kigge bagud i evolutionens historie for at kunne se fremad.
Tænk sundhed, landbrug og miljø sammen
Forskerne mener, at der er behov for en mere sammenhængende tankegang for at kunne tage højde for, at uønskede organismer enten tilpasser sig for hurtigt til nye omgivelser, eller at mennesker og værdifulde arter tilpasser sig for langsomt.
Fx bliver mennesket ramt af livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarproblemer og kræft, måske fordi vores organisme er langsom til at omstille sig til nye forhold og påvirkninger fra miljøet med forurening.
Alligevel er der ingen koordinering mellem sundheds-, landbrugs- og miljøsektorerne omkring implementering af metoder, der bygger på viden om evolutionsbiologi.
FN og bæredygtighed
FN's generalforsamling begynder senere i september og handler blandt andet om bæredygtig udvikling. I efteråret 2015 skal man lægge sig fast på bæredygtighedsmål.
- Hvis man ser på de foreslåede udviklingsmål for bæredygtighed i det nuværende udkast, der rækker 15 år frem, står der ikke specielt meget om, hvordan vi skal nå målet, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Det er et problem, for vi risikerer i jagten på ét mål at skade andre mål ved ikke at tænke sammenhæng mellem fx fødevaresikkerhed - altså at have sund mad nok - skadedyrsbekæmpelse og antallet af arter - biodiversitet, mener han.
Tænk tingene sammen
- Hvis vi vil have mulighed for at blive ved med at avle bedre afgrøder, der kan klare sig bedre i det fremtidige klima, er det nødvendigt at bevare naturen, for vi har kun skrabet i overfladen af den genetiske diversitet, der findes der ude, siger Peter Søgaard Jørgensen.
- For vi skal blandt andet bruge den til at avle nye afgrøder med. Det er en helt konkret anvendelse af evolutionsbiologien, siger han.
Hvis vi derimod bare siger, at vi skal have bedre fødevaresikkerhed, men ikke tænker på mål for biodiversitet, er der stor risiko for, at vi står og mangler midler, ikke bare til at avle bedre afgrøder, men også til at opdage ny medicin.
11.000 eksempler på resistens
- Hvis man vil bekæmpe skadedyr, mikrober og og ukrudt, risikerer man at gøre dem resistente, så vi bliver nødt til at bruge flere bekæmpelsesmidler, der kan skade miljøet og vores sundhed, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Skadedyrsbekæmpelse lægger sig nemlig tæt op af problemet med antibiotika resistens, for brug af pesticider i landbruget har resulteret i over 11.000 dokumenterede eksempler på pesticidresistens på verdensplan - spredt over 1000 arter.
Syntetisk biologi
Forskerne mener også, at man gennem FN skal lægge sig fast på internationale retningslinjer for brugen af syntetisk biologi.
Fx snakker man om at genskabe uddøde arter, og man snakker om at lave helt nye organismer.
- Netop fordi vi i vores globaliserede verden har spredning af gener over store afstande, er der nødt til at være en samlet international indsats, der skaber retningslinjer for syntetisk biologi, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Spredning af gener
- Der får vi brug for evolutionær tænkning, fordi evolutionsbiologien tænker over, hvad der kan være de langsigtede konsekvenser af at skabe en ny organisme.
Det vil for eksempel sige: Hvad er risikoen for, at generne fra den organisme spreder sig til andre organismer og skaber noget, som ikke er særligt ønskeligt?
Eller hvad er sandsynligheden for, at vi genskaber eller laver en ny organisme fra grunden af udvikler sig anderledes over tid end det, vi vil have den til og forårsager ændringer i andre arter?
Vidt forskelligt men hænger sammen
- Vores grundholdning er, at vi ikke skal være forskrækkede over for højteknologiske værktøjer, men vi skal have en meget mere grundig og logisk tilgang til dem ved hjælp af evolutionsbiologien, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Strategien bliver bedre, når man anskuer problemet, udfordringerne og løsningerne samtidigt.
- Hovedbudskabet er, at vi skal have en samlet strategi for, hvordan vi håndterer de her problemer, som er vidt forskellige, men er grundet i den samme basis, siger han.
Højteknologiske løsninger tager tid
- Der er i medierne tit fokus på de højteknologiske løsninger som genterapi og genmodificerede afgrøder. Og de indgår også i hele den samlede løsningspakke, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Men mange højteknologiske løsninger ligger 5-10-15-20 år ude i fremtiden. Hvis vi skal nå bæredygtighedsmålene, får vi brug for mindre højteknologiske løsninger.
- Vores budskab er, at vi allerede har en masse løsninger, hvis vi tænker mere evolutionært, siger, Peter Søgaard Jørgensen.
Han præsenterer sin forskning på Københavns Universitets internationale kongres 'Global Challenges: Achieving Sustainability' i dagene den 22.-24. oktober 2014.