En vindmølle med vinger fra et par olietønder drejer lystigt af sted i vinden på en mark i Tanzania.
Imens bliver et gammelt bilbatteri opladet, og samme aften kan familien få lys i stuen, så børnene kan læse lektier og familien arbejde.
Det kan være resultatet af et af de forskningsprojekter, som en gruppe DTU-studerende tester i disse dage på Roskilde Festival.
Vindmølle af genbrugsmaterialer
Studerende fra Design og Innovation på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har været i Tanzania for at undersøge, hvordan man kan hjælpe befolkningen til at bruge mere teknologi i deres hverdag uden, at det koster mange penge.
Hjemme i Lyngby nord for København har de studerende konstrueret en vindmølle af genbrugsmaterialer.
Det er materialer som træ, bilbatterier, vekselstrømsgeneratorer og olietønder, som afrikanerne selv kan få fat i på såkaldte crabyards - genbrugspladser med blandt andre stumper fra gamle biler.
- Hele ideen var at lave en simpel konstruktion, hvor der ikke er så mange ting, der skal konstrueres, så folk selv kan bygge vindmøllerne, forklarer Andreas Skovgaard og Nicklas Werge Svendsen.
Møllevingerne fanger hurtigt vinden
Det smarte ud over brugen af gamle materialer er, at vindmøllen har en vertikal akse i stedet for en horisontal akse, som vindmøller normalt har. Det kaldes en Savonius-type.
- Almindelige vindmøller skal rettes op imod vinden for at yde optimalt, hvorimod den vertikale yder lige meget, uanset hvor vinden kommer fra, siger Andreas Skovgaard.
Hvis man tager et vist forbehold for lidt unøjagtige konstruktioner, så skal vinden bare blæse med 3 m/s for at dreje møllen rundt mod normalt 5 m/s.
Behov for lys om aftenen
I Tanzania bliver det mørkt allerede klokken 18, og mange familier har ikke lys inden døre.
- Det vigtigste behov er klart at få lys til lektielæsning efter mørkets frembrud eller få lys på sundhedsklinikker, hvor fx bare en enkelt pære vil kunne hjælpe meget og lyse et rum op, siger Mads Werge Svendsen.
Det vil et opladet batteri fra vindmøllen kunne levere nok energi til, ligesom det vil kunne oplade mobiler.
Test på mark i Roskilde
Vindmøllen kunne godt være testet andre steder end på Roskilde Festival, men det giver alligevel mening.
Både fordi festivalen støtter humanitære og bæredygtige projekter, og fordi man er på en mark i Roskilde.
- Vi har lavet en masse derhjemme, og det her er så en fortænkt analog til, hvad der skulle ske på en mark i Tanzania. Her på festivalen har vi heller ikke let adgang til strøm, siger Mads Werge Svendsen.
Lad lokalbefolkningen tager vindmøllen til sig
Andreas Skovgaard har skrevet bachelor om, hvilken slags energi man bør satse på i små landsbyer i Afrika.
Der er masser af sol, men solceller har den fejl, at man ikke selv kan lave solceller. Vindmøllen kan man derimod lave selv med lidt hjælp.
På den måde respekterer man lokalbefolkningens værdighed, fordi de selv kan opbygge deres egne energikilder, forklarer Andreas Skovgaard.
Ingeniører uden Grænser
Organisationen Ingeniører uden Grænser er involveret i vindmølle-projektet, og organisationen forsøger at skaffe penge, så vindmøllen kan blive udbredt i Tanzania.
Alle byer med over 150.000 indbyggere i Tanzania har crabyards - genbrugspladser.
Det vil sige 15-20 byer i landet, hvor det kan være realistisk at få en produktion i gang, så små landsbyer også kan få glæde af vindmøllerne.
DR Videnskab skriver under Roskilde Festival artikler om nogle af de projekter, som studerende, forskere og virksomheder tester af på festivalpublikummet.