Nordmænd jagter billig energi i Jordens indre

Norske forskere vil finde en smart og billig metode til at hente varmen op fra 6 km's dybde.

På Island henter man geotermisk varme op fra Jordens indre - som her ved vulkanen Krafla. (© Scanpix)

Forskningen øges hele tiden på billig og miljøvenlig energi, der kan erstatte de fossile brændsler som olie, gas og kul. Og faktisk træder vi hver dag rundt på et enormt lager af energi.

I Jordens indre - 6400 km inde - er der varmt - omkring 4300 grader. Temperaturen falder gradvist ud mod jordskorpen, men der er masser af energi at hente op.

Nu skal et norsk forskningsprojekt, Nextdrill, gøre den såkaldt geotermiske energi konkurrencedygtig, skriver det norske forskningssite Gemini.no.

Dyrt at bore ned gennem grundfjeldet

Når man skal hente varmen op fra Jordens indre, skal man bore brønde ned gennem grundfjeldet for at hente varmen op.

I Norge vil man gerne bore geotermiske brønde ned i fem-seks km's dybde, og det kræver borehoveder og boremetoder, der er uhyre stærke, og som kan arbejde hurtigt, for det er dyrt at bore.

Forskere på det uafhængige norske forskningsinstitut SINTEF i Trondheim er gået sammen med en række industri- og teknologiselskaber om at udvikle nye boreværktøjer.

Vigtigt at kunne bore uden stop

- Vi skal kunne bore meget billigere end olieproduktionen, hvis der skal blive en forretning ud af det uden behov for varig støtte, siger SINTEF-forsker Alexandre Kane.

Borehovedet skal være så stærkt, at man ikke hele tiden skal stoppe boringen og udskifte borehovedet, når man borer gennem materialer, der er lige så hårde som granit.

- Samtidig må vi trænge gennem bjergarter, som er langt hårdere end grundsoklen i Nordsøen, siger han og tilføjer, at han er sikker på, at man kan opnå begge dele på sigt.

Prøveboringer med ny metode og materiale

I denne måned går forskerne i gang med de første små prøveboringer i Ås i Akershus med en ny elektrisk borhammer, der kan hamre sig gennem fjeldet. Og man vil også teste borehoveder med nye materialer som tungsten carbide (wolframkarbid på dansk) og kobolt.

Laboratorieforsøg og virtuelle eksperimenter ved hjælp af computermodeller har lært SINTEF-forskerne, hvad det vil sige at bore i granit.

- Det har gjort os i stand til at udvikle regneværktøjer, som vi bruger til at finde den form og materialesammensætning, som er optimal, siger Alexandre Kane.

Boreforsøgene på Ås vil give os målinger, som kan forbedre regneværktøjet yderligere, siger han.

Geotermisk energi hentes op ved at pumpe koldt vand ned i en injektionsbrønd og hente vandet op igen opvarmet i en produktionsbrønd. På SINTEF’s grafik kan man til venstre se, at når jordvarme hentes op, strømmer vandet gennem naturlige sprækker mellem brøndene og varmes op. Til højre ser man fremtidens boringer i hårdt fjeld, hvor der ikke er naturlige sprækker, som i Norge. Der kan man fx lave ’radiatorer’ mellem brøndene. (© SINTEF / Knut Gangåssæter)