Hvis man lider af astma, eller har problemer med lugte, så er det bedst at blive inden døre nytårsaften og -nat.
I hvert fald hvis man i byer, hvor luften kan blive tyk af krudtrøg fra nytårsfyrværkeriet. Og de små fine partikler kan trænge ned i lungerne.
Selv om fyrværkeriet forurener luften, så viser luftmålingerne fra landets fire største byer, at luften i vores luftlag hurtig bliver ren igen.
Partikelmålinger hver 30. minut
Thomas Ellermann fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er ansvarlig for den danske luftkvalitetsovervågning. Han forklarer til dr.dk/viden, at DCE laver forskellige luftmålinger.
- Så når man vurderer på fyrværkeri, har man flere typer målinger at gå ud fra, siger han.
Året rundt måler man hvert 30. minut for små partikler fx i udstødningsgas fra biler. Og der kommer partikler og forbrændingskomponenter fra fyrværkeriet ind under.
Måler tungmetaller én gang i døgnet
De mere skadelige stoffer som tungmetaller, der kan have en betydning for sundhed og miljø på sigt - og det uskadelige Kalium - måler DCE for én gang i døgnet.
Der finder man de allerhøjeste koncentrationer i forbindelse med nytårsnat.
De fortyndes dog hurtigt lige som de små partikler, og blæser væk.
Ingen problemer med grænseværdier
- Når vi laver næste måling igen døgnet efter, er tungmetaller og Kalium nærmest væk. Det er omkring den 31. december og 1. januar, at værdierne er høje, og ellers ser vi det ikke i øvrigt, siger Thomas Ellermann.
- Så når vi kigger med store briller på det, er det ikke et problem at overholde grænseværdier for luftforening, siger han.
Ukendt miljøfaktor
Der er kun begrænset viden om, hvad fyrværkeriet på sigt betyder for miljøet.
Resterne af det affyrede fyrværkeri kan indeholde tungmetaller, men det er ikke noget, som man undersøger nærmere for i de store byer.
- Vi har ingen oplysninger om evt. jordforurening som følge af nytårsfyrværkeri. Fyrværkeriet indeholder tungmetaller, så en eller anden (ukendt) grad af diffus jordforurening vil det give anledning til, der hvor jorden ikke er dækket af fliser, asfalt eller anden belægning.
Det siger Claus May, miljøsagsbehandler i Odense Kommune til dr.dk/viden.
Både Aarhus og Odense Kommuner peger på, at jorden i byer i dag bliver områdeklassificeret. Det betyder, at jorden bliver kontrolleret for forurening, hvis den skal køres bort og bruges andre steder.
Søerne i København
Hver større by har sine oplagte 'affyringsramper' for fyrværkeri. I København samles folk på Rådhuspladsen og ved søerne.
I forbindelse med forurening af søvandet opdeler Københavns Kommune det i to typer: kulstof fra selve krudtet i fyrværkeriet og resterne i form af paprør, papir, træpinde med mere.
- Kulstofforureningen er minimal, og ikke nævneværdig sammenlignet med den øvrige kulstoftilførsel fra biler m.m., siger kommunikationskonsulent Søren Bom fra Center for Ressourcer i Københavns Kommune.
- Fyrværkeriet bidrager således ikke til at forøge mængden af de næringsstoffer, som er årsag til opblomstring af alger om sommeren, siger han til dr.dk/viden.
Fyrværkeri bare seks dage om året?
Et lovforslag fra regeringen lægger op til, at det kun skal være tilladt at skyde fyrværkeri af seks dage omkring nytåret.
I dag er det tilladt fra den 1. december til 5. januar.
Lovforslaget tager hensyn til de mennesker og dyr, der er plaget af store støjgener i større boligområder, hvor der måske dagligt bliver skudt fyrværkeri af.