Her er forskernes bud på fremtidens energi

14 forskningsprojekter inden for bæredygtig energi og miljø får 300 mio. fra Det Strategiske Forskningsråd.

Det er smart at placere havmølleparker på dybt vand langt fra kystlinjen, for det giver færre støj- og synsmæssige gener. Samtidig er der mere vind til havs. Men fundamentet til at stå på skal være bedre. Nu får forskningsprojektet ABYSS på DTU penge til at forske i det. Det er et af 14 projekter, som netop har fået tilsagn om støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. (Foto: © Helge Røjle, DR)

Først var der 77 ansøgere, så blev 38 ansøgere valgt ud, og nu står Det Strategiske Forskningsråd tilbage med 14 danske forskningsprojekter inden for bæredygtig energi og miljø.

Forskningsprojekterne tegner så lovende for fremtidens grønne energi og miljøteknologi, at de får støtte fra det nationale forskningsråd.

12 energiforskningsprojekter deler 270 mio. kr., mens to miljøteknologiprojekter deler 30 mio. kr.

Herunder kan du se, hvilke projekter der får støtte.

Hvis du klikker på forskernes navne, kan du læse mere om deres forskning.

Alle projekterne skal inden for kort tid have deres egen hjemmeside, hvor man vil kunne læse mere.

Spildvarme skal omsættes til brugbar energi

Bo Brummerstedt Iversen, professor ved iNANO og Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, får 24,9 mio. kr. af til etablering af forskningscentret Center for Thermoelectric Energy Conversion.

Mere end 50 pct. af den producerede energi i verden går til spilde som varme. Termoelektriske generatorer kan konvertere en del af spildvarmen til brugbar elektrisk energi, og de kan derfor potentielt spille en meget vigtig rolle i et fremtidigt bæredygtigt energisystem.

Nye metoder skal give bedre vurderinger af forureningsrisiko af grund- og overfladevand.

Poul Løgstrup Bjerg, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vand og Miljøteknologi, får 15,1 mio. kr. til forskning i bedre vurderinger af forureningsrisikoen af grund- og overfladevand.

Danmark bruger mange penge og kræfter på at risikovurdere og oprense forurenede grunde. Forskningsprojektet GEOCON skal udvikle en ny generation af koncepter, undersøgelsesmetoder og værktøjer, som ikke blot kortlægger geologiske forhold, men også den eksisterende grundvandsforurening.

Nye materialer giver mere effektiv ledning af strøm

Kjeld Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, Institut for Fysik, får 23,6 mio. kr. til forskning i højeffektive semikonduktorer.

Om få årtier forventes det, at 70 pct. af det globale energiforbrug omsættes gennem elektriske anlæg. Det stiller store krav til effektiviteten af semikonduktorer ledningsevne, det vil sige, det materiale der leder strømmen i elektronik. Galiumnitrid fremstillet på siliciumskiver er en ny type semikonduktor, og forskningsprojektet skal videreudvikle og forbedre den type semikonduktor.

Bedre design og vedligehold af randzoner giver værdi for miljø og samfund

Knud Brian Kronvang, har modtaget 14,9 mio. kr. til forskningsprojektet BUFFERTECH, der skal sikre en bedre forståelse og udnyttelse af randzoners multi-funktionelle værdi for miljøet og samfundet.

Randzoner er et vigtigt miljøinstrument. Projektet skal forske i randzoners mange potentialer inden for produktion af biomasse til foder og energi, biodiversitet, rensning af vand og jord gennem planter, binding af CO2 og kvælstof, buffer til drænvand som værn mod bl.a. oversvømmelse.

Effektiv udvinding af bioolie fra 2. generations biomasse

Anker Degn Jensen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemiteknik, har modtaget 14,4 mio. kr. til at effektivisere fremstillingen af bioolie.

Instituttet fremstiller bioolie af biomasse. Men metoden gør, at bioolien indeholder meget vand, som gør bioolien ringe. Projektet 'Hydrogen assisted catalytic biomass pyrolysis for green fuels' skal forske i en katalysator, der kan udvinde vandet fra bioolien.

Bedre forståelse af mikroorganismer skal give effektiv og stabil produktion af biogas

Per Halkjær Nielsen, professor ved Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Bioteknologi, får 23,2 mio. kr. til forskning i mikroorganismers produktion af biogas.

Der findes en lang række kilder til biogas (metan). Produktion af biogas er en mikrobiologisk proces, så det er afgørende for en øget udbygning af biogasproduktionen, at man har et godt kendskab til og kan kontrollere de mikrobiologiske processer. Det skal projektet NomiGas kigge på.

Nye modeller og teknikker skal gøre havvindmøller billigere og bedre

Mathias Stolpe, ph.d. og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vindenergi, får 21,6 mio. kr. til forskning i bedre design af fundamenter til havvindmøller.

Hvis man placerer havmølleparker på dybt vand langt væk fra kystlinjen, giver det færre støj- og synsmæssige gener. Samtidig er der mere vind, og energiudbyttet bliver på den måde større. Men det kræver særlige konstruktioner af fundamentet til havvindmøllerne, og det skal projektet ABYSS forske i.

Tværfaglig forskning og brugerinddragelse skal foregribe lokale konflikter ved opsætning af vindmøller

Kristian Borch, ph.d. og seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Innovationssystemer og Fremsyn, får 19,9 mio. kr. til tværfaglig forskning i lokale konflikter ved opsætning af vindmøller.

Vindmølleprojekter udløser ofte lokale konflikter. I projektet Wind2025 vil forskerne forsøge at udvikle en metode til at analysere de lokale konflikter omkring vindmøller og dermed opnå en bedre forståelse og et bedre beslutningsgrundlag for opsætning af møller.

Nye målemetoder skal gøre vindmøller mere effektive og give billigere vedvarende energi

Rozenn Wagner, ph.d. og forsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vindenergi, får 13,8 mio. kr. til forskning i bedre målemetoder af vindforhold og vindmøllers placering.

Når man placerer nye vindmøller, baserer man ofte placeringen på måling af vindforhold, som ligger et stykke væk fra det sted, hvor man vil sætte vindmøllen op. I projektet UniTTe vil man udvikle metoder, hvor man med brug af en særlig laser-teknologi med stor nøjagtighed kan måle vindforhold umiddelbart foran vindmøllen i alle terræner. Det vil gøre vindmøller mere effektive, minimere økonomiske risici og i sidste ende give billigere elektricitet.

Integrerede energisystemer i byerne øger energieffektiviteten

Henrik Madsen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik og Computer Science, får 44 mio. kr. til etablering af forskningscenteret CITIES, Centre for IT-Intelligent Energy Systems in Cities.

Målet er at skabe IT-løsninger til analyse, drift og udvikling af fuldt integrerede energisystemer i byerne. I dag glemmer man ofte synergi-effekten mellem forskellige energiformer som vindenergi, fjernvarme og reduktion af bygningers energispild, og dermed går megen energi tabt. Netop byerne står for 80 pct. af det globale energiforbrug og CO2-udledning. Derfor er der stort potentiale i at integrere energisystemerne.

Det ser måske ikke ud af så meget, men containerne på Aalborg Universitet indeholder et bioolie-anlæg, der lover godt for fremtidens biobrændstof. (Foto: © Lasse Rosendahl- Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet, AAU)

Nyt forskningsprojekt skal gøre Danmark førende inden for produktion af bioolie

Lasse Aistrup Rosendahl, professor ved Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, får 21,8 mio. kr. til forskning i bioolie.

I projektet C3BO - Center for BioOil forsker man i, hvordan bioolie produceret med al slags - også våd - biomasse kan blive så god, at den kan raffineres og hældes i tanken på alle transportmidler uden omstilling af motoren.

Bedre målemetoder på mikroniveau vil effektivisere energiteknologier og forlænge deres levetid

Henning Friis Poulsen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Fysik, får 22,8 mio. kr. til optimering af komplekse materialer, der indgår i energiteknologier.

En række vigtige energiteknologier som batterier, katalysatorer og brændselsceller afhænger af komplekse materialer. Sådanne materialers ydelse og holdbarhed afhænger af deres indre struktur helt ned til mikro- og nanoskala. Forskningsprojektet CINEMA skal udvikle metoder, der forbedrer de komplekse materialer.

Lav-temperatur varmekilder omsættes til energibesparelser og vedvarende energi

Brian Elmegaard, lektor og sektionsleder ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Mekanisk Teknologi, får 21,5 mio. kr. til projektet THERMCYC - Advanced thermodynamic cycles utilising low-temperature heat sources.

Langt de fleste maskiner og apparater producerer varme. Denne varme er reelt et tab af energi, og der lægger derfor et enormt potentiale i at konvertere denne spildvarme til brugbar energi. Det skal projektet arbejde på.

Hydrauliske gear skal muliggøre større og mere effektive vindmøller

Torben Ole Andersen, professor ved Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, får 19,2 mio. kr. til forskning i hydrauliske gear til vindmøller.

Vindmøller bliver stadig mere effektive med møller på op til 5 Mega Watt. Elektriciteten producerer oftest gennem en generator drevet af et mekanisk gear. Men den eksisterende teknologi er drevet til kanten. Derfor vil projektet HyDrive udvikle en alternativ teknologi, der kan klare de stigende krav.