Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.
Danmark er ikke det eneste EU-land, der køber sojabønner i Sydamerika. Og nu skal EU-Kommissionen se på sagen.
EU taler generelt om mere bæredygtighed
Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose arbejder med landbrug og fødevarer, sundhed og forbrugerbeskyttelse i EU.
Hun har kontaktet EU-Kommissionen, fordi hun mener, at man i EU har et fælles ansvar for at sikre bæredygtighed i forsyningskæden.
- Vi taler jo i EU om, at vi vil have mere bæredygtighed, og at vi vil have et system for medansvar, siger Christel Schaldemose.
Kolonitiden om igen
- Det er absurd, at landbruget i EU kan tjene penge på, at det går ud over mennesker i Sydamerika, siger Christel Schaldemose.
- Det er lidt som at gentage noget af det, den koloniserede verden gik ud på. I dag udnytter vi mennesker i Sydamerika til at producere foder til vores dyr, så vi kan få mad, siger hun.
Landbrugsstøtten kunne komme i spil
Tingene skal sikkert løses gennem handelsaftalerne landene imellem i WTO. Men Christel Schaldemose mener, at EU også kan kigge på fx Holland.
Den hollandske stat, virksomheder og producenter er gået sammen om at sikre, at al soja skal være bæredygtig - certificeret - i 2020. Ved udgangen af 2013 regner man med at nå op på 40 procent.
- Det kunne være oplagt at bruge en del af landbrugsstøtten i EU til at støtte import af dyrefoder, der er produceret ansvarligt i forhold til både mennesker og miljø, siger Christel Schaldemose.
Vi vender det blinde øje til
Christel Schaldemose tror, at vi i dag bare lader stå lidt til i forhold til soja-foderet, fordi vi har øjnene rettede mod slutproduktet - svinekødet.
Hun siger, at det er vigtigt at skabe debat og bevidsthed omkring sådanne ting blandt forbrugerne.
- Bare fordi det ikke er selve dét vi spiser, men et led længere ude, så tager vi det ikke så alvorligt som forbrugere, siger Christel Schaldemose.