"Et mindre kødforbrug er vigtigere end økologi". Sådan lyder budskabet i en rapport som i dag er blevet offentliggjort af to forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Her har forskerne kombineret statistikker over Danmarks forbrug af fødevarer over de sidste ti år. Dertil har de set på hvordan produktionen af for eksempel hvede, gulerødder og oksekød påvirker miljøet, og om der er forskel på, om en tomat for eksempel er produceret i Danmark eller i Storbritannien.
To af rapportens konklusioner virker umiddelbart overraskende. For det første skriver forskerne, at hvis man vil gøre noget effektivt for klima, miljø og dyrevelfærd, så kan det faktisk bedre betale sig at skære ned på kød til fordel for mere frugt og grønt, end det at spise økologisk.
For det andet viser rapporten, at økologiske fødevarer er dårligere for miljøet end konventionelt dyrkede varer.
Hvad gør jeg som forbruger?
I forhold til hvordan fødevarerne belaster miljøet, opstiller forskerne fire primære grunde:
- •
Kostens sammensætning
- •
Spild
- •
Andelen af økologi
- •
Transport
Den første dækker over at man skal vælge grøntsager og frugt frem for kød. I den tilhørende pressemeddelelse fortæller den ene forfatter lektor Henrik Saxe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, at man faktisk kan nedsætte miljøbelastningen med hele 26 %, hvis man nedsætter det gennemsnitlige kødindtag fra 138 gram til 90 gram om dagen.
Det næststørste bidrag til påvirkningen kommer fra spild i form af madrester og kasserede fødevarer. Som den tredje synder kommer de økologiske varer, hvor resultaterne altså tyder på, at de økologiske fødevarer har større konsekvenser for miljøet end de konventionelle varer.
Hvis miljøet kunne vælge: Økologisk versus konventionelt
Henrik Saxe har sammen med Jens Adler-Nissen fra DTU Fødevareinstituttet har sat de økologiske fødevarer over for de konventionelle, og betragtet dem ud fra to forskellige perspektiver.
For det første har de set på, hvordan de forskellige fødevarer konkret påvirker miljøet. Det er for eksempel ved forsuring, nedbrydning af ozonlaget, toksiner der udledes i naturen og den allestedsværende CO2-udledning.
Her konkluderer forskerne, at når man ser på disse miljøeffekter taber økologien til de konventionelle fødevarer. De fleste af de økologiske føde- og drikkevarer belaster altså miljøet mere end de tilsvarende konventionelt producerede varer, og bliver af forskerne betegnet som miljø-negative.
På den anden side er der den mere langsigtede bæredygtighed, herunder på fremtidens mangel på rent vand og giftfrie dyrkningsarealer. Her vinder den økologiske kost, men forskerne garderer sig samtidigt med, at der til begge forhold bør laves yderligere undersøgelser.
Men er det ikke to sider af sammen sag?
Grunden til at økologien stik imod al fornuft taber til de konventionelle fødevarer er, at en økologisk produktion ikke kan levere lige så mange fødevarer per areal, som en konventionel produktion.
Det vil sige, at en økologisk bygmark ikke ville producere lige så mange kg byg som en konventionel mark. Derfor bliver miljøbelastningen per kg byg større på den økologiske mark, end på den konventionelle.
Den fjerdestørste miljøsynder er transporten. Her skriver forskerne, at man kan spare omkring 7 % af kostens samlede miljøbelastning ved at købe lokalt. Grundreglen er, at jo mere varerne vejer, og jo længere den skal transporteres, des større betydning får miljøeffekterne af transport for kostens miljøbelastning.