Fremtidens mest klimavenlige fragtskib er måske en slags hybrid mellem et sejlskib og et fragtskib.
Den norske iværksætter Terje Lade har fået ideen til skibet kaldet 'Vindskip'.
Han har bygget en lille skibsmodel, og tests viser, at ideen ser ud til at virke, fortæller NRK.no.
Vindskib trækkes frem ved hjælp af vindtryk
Vindskibet baserer sig på princippet fra en sejlbåd, hvor båden trækkes fremad ved hjælp af trykforskelle i sejlet.
Men i stedet for at bruge et sejl, er selve vindskibets skrog udformet som et sejl.
Det er optimalt for skibet at sejle i det nærmeste, man kommer direkte modvind.
Men man vil supplere med naturgas, hvis vinden ikke er tilstrækkelig til, at fragtskibet kan sejle.
Stor miljøgevinst ved et vindskib
Brændstofforbruget for fragtskibe er enormt, og det forurener.
Vindskibet vil kunne reducere brændstofforbruget med 60 procent og CO2-udledningen med 80 procent.
Terje Lade oplyser til dr.dk/viden, at han er kommet frem til tallene ved at sammenligne vindskibet med et fragtskib i et norsk rederi. Og han har taget udgangspunkt i samme rute og samme fart.
- Ved at justere kurs og fart vil man nok kunne opnå et endnu bedre resultatet, siger Terje Lade til dr.dk/viden.
Han håber at kunne gå i gang med at bygge vindskibet allerede næste år.