Meget tyder på, at danske svineproducenter i fremtiden skal have højteknologiske stalde, der minimerer belastningen til det omkringliggende miljø og klimaet. Og grisene skal leve hele deres liv i et lukket staldsystem.
Læs også: Nu skal danske landmænd har månegrise
I december søsatte fødevareminister Mette Gjerskov projekt Månegrisen, og nu er 13 partnere gået sammen om at arbejde videre med ideen.
Det er hovedsageligt landbrugets egne organisationer, universiteterne og så interesseorganisationer inden for natur og dyrevelfærd.
Godt med bred opbakning
NaturErhvervstyrelsen står i spidsen for projektet, og her er man glad for den brede opbakning.
- Bredden og det faktum, at så forskellige partnere også kan se sig selv i projektet, er rigtig vigtig, for at Månegrisen kan blive banebrydende, siger udviklingsdirektør Karsten Biering Nielsen i NaturErhvervstyrelsen.
Der er afsat 24-28 millioner kroner til støtte til udvikling af teknologier, der kan løse de udfordringer, som sådan en grøn stald står over for.
Dyrenes Beskyttelse er med
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening er blandt partnerne i projekt Månegris.
Projektet med månegrise betyder, at der skal produceres endnu flere konventionelle grise end i dag. Det går Dyrenes Beskyttelse helt overordnet ikke ind for. Organisationen vil fremme den alternative svineproduktion, hvor dyrene har langt bedre velfærd.
- Men vi erkender, at der er mange millioner svin i den industrielle produktion, og dem må vi ikke bare glemme. I stedet går vi ind i partnerskabet og søger ad den vej at forbedre deres levevilkår, siger Birgitte Damm, der er projektleder for svin og dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse.
Løse grise med krøller på halerne
- Set med vores øjne må forudsætningen for månegrise være, at dyrevelfærden skal være markant bedre end i den intensive og konventionelle produktion, der findes i dag, siger Birgitte Damm til dr.dk/viden.
For organisationen handler det især om, at man vil have, at søerne skal gå løse i svinestaldene, og at landmændene ikke klipper halerne af grisene - også kaldet halekupering.
Bæredygtighed skal diskuteres
Dyrenes Beskyttelse vil også have, at man i projektet kigger nærmere på, hvad man forstår ved bæredygtighed. Hvis der skal produceret endnu flere svin, skal der importeres endnu mere foder til grisene.
I dag er organisationen sammen med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening bekymret for den meget store import af fx sojabønner fra Sydamerika til svinefoder.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at man kan se bort fra den del af verden, der ligger uden for Danmark, når man udvikler fremtidens svineproduktion under overskriften bæredygtig.
- Så vi vil gerne have en fælles forståelse blandt alle partnerne af, hvad for en bæredygtighed vi taler om i sådan et projekt, siger Birgitte Damm.
DN vil også tale om bæredygtighed
Danmarks Naturfredningsforening (DN)har samme anke i forhold til bæredygtighed, fortæller Susanne Herfelt, Direktør, Miljø og Klima i organisationen.
DN vil gerne være med til at udvikle stalde, der minimerer påvirkningerne af det omkringliggende miljø og naturen.
Men organisationen har ved flere møder med ministeriet påpeget, at der skal mere til for at få en bæredygtig svineproduktion.
- Der er stor forskel på, om der er tale om en bæredygtig svineproduktion eller en bæredygtig svinestald. Projektet handler alene om stalden, siger Susanne Herfelt til dr.dk/viden.
Hvad med gyllen?
Hun forklarer, at input og output i form af foder og gylle har væsentlig betydning for natur og miljø, både i Danmark og i de lande, hvorfra der importeres foder.
- Og det er ikke ligegyldigt, hvor mange grise, der skal være i stalden. Flere svin i stalden kræver mere foder. Og flere grise betyder også mere gylle. Derfor skal der findes en løsning på både foderproduktionen og gylleproduktionen, siger Susanne Herfelt.