De fleste kommuner slår vejrabatterne to gange om året, sidst på foråret og først på efteråret. Det handler om udsyn på vejene - altså sikkerhed.
Det bliver til mange kilometer græs, og græsset får normalt lov til at blive liggende. I fremtiden bliver græsset måske til energi i Region Syddanmark.
Katharina Meyer er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet i Esbjerg. Og hun er i gang med at kortlægge bæredygtige biomasse-ressourcer i regionen og den nordlige del af Slesvig-Holstein.
Bæredygtig biomasse
- Jeg er på udkig efter biomasse, der i dag ikke indgår i det, man normalt betegner som biomasseressourcer, og som ikke påvirker miljøet og klimaet i en negativ retning, siger Katharina Meyer.
dr.dk/viden mødte hende for en uge siden på en stor international biomasse-konference i København. På konferencen præsenterede hun også sit projekt for andre til inspiration.
Selv om græsset fra vejrabatterne indgår i hendes kortlægning, så koncentrer hun sig hovedsageligt om biomasse fra naturområder, såsom paragraf 3-beskyttede enge, strandenge og overdrev.
Urørt gavner ikke biodiversiteten
De områder ligger normalt stille hen, fordi man skal passe på den type natur, men det gavner ikke biodiversiteten, fordi særlige græsarter måske får lov til helt at tage over.
Biodiversitet vil sige, at der er mange forskellige dyr og planter.
- Hvis man kunne høste de områder, og samtidig udøve naturpleje og putte græs med mere i et biogasanlæg og producere grøn energi samtidig med, så får man en masse fordele på miljøsiden, på natursiden men også på klimasiden, siger Katharina Meyer.
Det samme gør sig sådan set også gældende for vejrabatter.
Økonomisk en god idé
Hendes tilgang til biomasseressourcerne er både naturvidenskabelig og økonomisk.
- Det skal jo foregå på måder, som er økonomisk rentable, ellers bliver projekter aldrig etableret, for det vil altid handle om kroner og ører i sidste ende, siger Katharina Meyer.
I dag tænker man i Sønderjylland ofte på majs som biomasse, men majs vil man af princip gerne væk fra, fordi det også er mad.
Andre værdier end bare totalt effektivt?
Og de foreløbige undersøgelser viser, at der kan hentes masser af biomasse fra naturpleje. Det kan godt være, at den ikke kan konkurrere med at producere majs, til gengæld er der ingen negative effekter ved det, siger Katharina Meyer.
Man får i stedet nogle positive effekter, og dem kan man måske ikke sætte værdi på, som man kan ved at putte majs i biogasanlæg.
- Men hvis man alligevel prøver at sætte en værdi på, der ikke er i kroner og øre, så er det den glæde, man får ved at se den forøgede biodiversitet, økosystemer osv., der trives bedre. Og så vil det helt klar give et overskud på den side, siger Katharina Meyer.
Handler om at se det alternative potentiale
Hun erkender, at vejen kan være lang, før man begynder at bruge biomasse fra naturpleje.
For der skal være nogle biogasproducenter, som har lyst til at bruge biomassen og erstatte de energiafgrøder, de bruger med noget naturpleje-biomasse.
- De skal være villige til at se potentialet i den afgrøde, og måske også betale noget for den, så projektet kan køre rundt økonomisk, siger Katharina Meyer.
Flere fluer med et smæk
Hvis vi vender tilbage til vejsiderne, så vil udnyttelsen af biomassen fra dem give flere økonomiske sidegevinster.
Når bare græsset får lov til at ligge, så nedbrydes biomassen og bliver til jord. Den skal ind imellem skrabes af, for ellers bliver jordlaget i vejsiderne for højt, og det øger risikoen for problemer med vand på vej.
Så hvis man tager biomassen med sig, sparer man omkostningerne ved at skulle fjerne jorden senere.
Samtidig ville man også kunne få samlet noget af det affald op, der ligger i vejsiderne.
- Der bliver smidt rigtig meget affald, og man bruger rigtig mange ressourcer på at samle det op igen. Hvis man kunne samle det op med biomassen og sortere det fra senere, så ville man spare endnu en udgift. Men det kræver også en teknologi, der kan separere affaldet fra græs, siger Katharina Meyer.