Hvis man bor i et skur udenfor Rio de Janeiro og er så fattig, at man dårligt har råd til en ærlig tomat, og at helbredet af samme grund skranter, er byhavefænomenet 'urban gardening' livsvigtigt.
I danske og andre velstående europæiske landes byer handler det mere om livsstil. Men der ligger alligevel både vægtige holdninger og mening bag de danske byhaver, hvis man spørger arkitekt og blogger Henning Thomsen.
Dig og mig - byen, maden og klimaet
- Jeg tror, at hele byhavebegrebet skriver sig ind i en vigtig diskurs, der handler om mad, og som vi er blevet meget mere optaget af inden for det sidste årti. Og man kan sige, at det er en hipster-trend. Men bagved lurer jo alvoren, som handler om, at du og jeg skal have en vis portion fødevarer hver dag som både skal smage af noget og som ikke skal være forgiftet - og som i øvrigt skal være til at få fat i, forklarer Henning Thomsen.
På den måde mener arkitekten, at der er en direkte knytning til helt almindelig overlevelse og kaloriebehov. Og i forlængelse af maden, trænger så også udfordringen med bæredygtighed sig på, understreger han.
Vi ved det godt - og vi viser det med vores byhaver
- Det knytter sig an til noget, der er rigtigt stort for mange af os. Vi stiller os selv mange spørgsmål hver dag: Kan jeg gøre det her lidt bedre? Skulle jeg tage bussen? Burde jeg cykle? Vi er på alle mulige måder bevidste om, at vi har en udfordring med bæredygtighed. Men ifølge Henning Thomsen, så er det samtidig rigtigt svært for os at gøre noget ved det, som batter noget. Og her mener han, at byhaven kommer belejligt ind i billedet.
- Umiddelbarheden i den historie som en byhave bærer rundt på, er meget tiltalende, fordi tomaten jo vokser lige derhenne. Den kommer altså ikke fra Holland med lastbil. Så den siger noget til mig om, at det sgu da er mere bæredygtigt. Det må det da være!
Arkitekt Henning Thomsen fortæller mere, når han går bagom fænomenet 'urban gardening' sammen med Natursyn på P1.