Vi kan samle alu-kaffekapsler, alu-kapsler fra fyrfadslys og gamle skriveredskaber ind og sende dem til genbrug. Ind imellem kan vi donere pengene fra det til velgørenhed.
Ved flaskeautomaten kan vi donere vores pant til hjælpeorganisationer, der støtter Jordens biodiversitet og børns ret til et godt liv.
Nyeste skud på stammen er så plastiklåg fra mælke- og yoghurtkartonerne. Hver låg giver 5 point, der kan veksles til 5 øre.
Og pengene kan vi donere til Danmarks Naturfredningsforening, Stop spild af mad, Økologisk Landsforening og Hold Danmark rent eller til anden form for velgørenhed, alternativt en dansk skole efter eget valg.
Genbrug og velgørenhed
Det er mejerikoncernen Arla og firmaet TerraCycle Danmark, som står sammen om den nye kampagne 'Brug låget'.
Der giver uden tvivl penge til organisationerne, der arbejder for klimaet, miljøet og biodiversiteten.
Det nærliggende spørgsmål er så bare: Batter det i forhold til os, altså bliver vi selv mere bæredygtige?
Får man fat i nye mennesker?
Jeppe Læssøe er professor MSO i miljøpædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
Han siger, at man som forbruger jo i hvert fald indirekte støtter fx klimaet gennem de organisationer, man donerer pengene til.
- Men hvis ambitionsniveauet er, at nye mennesker skal begynde at engagere sig, så er det ofte sådan, at det normalt er de mennesker, der i forvejen er engageret, der deltager i sådanne ting, siger Jeppe Læssøe til dr.dk/viden.
Det kan hæmme og fremme tanken
Han forklarer, at man altid har diskuteret essensen af velgørenhed.
- Er der tale om en symbolsk handling, der fremmer eller hæmmer den udvikling, man gerne vil, siger Jeppe Læssøe.
- Det kan hurtigt blive pyntegrønt. Det vil sige, at man som forbruger føler, at man gør lidt, og så kan man godt slække på den i andre sammenhænge - altså en fortrængningsmekanisme, siger han.
Det er den kritiske indgang til velgørenhed og klimadebatten.
Tager folk i hånden og får dem til at handle
Hvis vi ser på det positive i sådanne genbrugs-velgørenhedskampagner, så kan man som forbruger have svært at finde ud af at gøre noget. Hvis man får hjælp til at handle, går det bedre.
- Vi mennesker tager flere signaler op af gangen, og hvis tilstrækkelig mange medier og politikere interesserer sig for klimaspørgsmål, så rykker vi måske på det selv. Så kan vi måske identificere os med det selv, siger Jeppe Læssøe.
- Det gælder også, hvis Arla laver historier om det på mælkekartonerne. Så oplever man som forbruger måske, at man er med i noget større, siger han.