VIDENSKABSBILLEDET
One small step for man, one giant leap for mankind. Et lille skridt for mennesket, men et kæmpe spring for menneskeheden.
Med de berømte ord trådte den amerikanske astronaut Neil Armstrong ned på Månen for første gang kl 3:56:20 dansk tid 21. juli 1969.
Fem døgn forinden havde han sammen med kollegerne Buzz Aldrin og Michael Collins forladt Jorden på Apollo 11 missionen. På tre døgn nåede rumfartøjet ind i Månens bane, hvorefter forberedelserne til selve månelandingen blev gjort.
Det skete via månelandingsfartøjet 'Ørnen' som fragtede både Aldrin og Armstrong helt dertil, mens Collins forblev i kommandofartøjet, der skulle returnere de tre til Jorden.
Her landede de sikkert i Stillehavet 24. juli.