Hvidhajen har det bedre end antaget

Ved at genanalysere tidligere forskning af hvide hajer, peger et nyt resultat på, at de klarer sig godt.

Et nyt videnskabeligt studie af forholdene for den enorme hvide haj viser, at den har det bedre end tidligere antaget. (© Scanpix)

VIDENSKABSBILLEDET

Den er sagnomspunden og måske mest frygtet i den brede offentlighed. Ikke mindst som en konsekvens af Hollywoods fremstilling af den i Dødens gab filmene.

Men i biologiske kredse har den hvide haj mest været frygtet for sin mulige udryddelse de senere år.

I 2011 viste en analyse, at havets største kødædende fisk stod foran meget store udfordringer, men et nyt kig på undersøgelsens datasæt giver grund til at tro, at den har det bedre end først antaget.

Det fremlægger et forskerhold i det videnskabelige online tidsskrift PLOS One.

Den daværende undersøgelse fra universitetet i Standford viste at der blot var 219 voksne individer tilbage i det nordlige Stillehav, mens den nye undersøgelse peger på, at der nærmere er 2000.

I første udgave af artiklen skrev vi, at hvidhajen er verdens største haj. Det er hvalhajen, der efter blåhvalen er verdens største havdyr. Hvidhajen er derimod den største kødædende fisk.