Lavtrykket, som trækker stormen Dagmar ind over Danmark, gav allerede fra tidligt på dagen vindstød af orkanstyrke - det er over 32 meter i sekundet -, inden stormen rigtigt nåede frem.
Dagmar forventes at toppe ved Hanstholm og Thy i Nordvestjylland frem til klokken 18 fredag aften for derefter at aftage.
DMI har udsendt varsel for hele landet om risiko for vindstød af orkanstyrke, og der er udsendt varsel om risiko for forhøjet vandstand.
Se DR Vejrets Jesper Theilgaard fortælle og vise, hvordan stormen Dagmar forventes at bevæge sig over landet i dag i videoen i toppen af artiklen.