VIDEO Vildt vejrfænomen i Italien

I videoen kan du se, hvordan en slags tornado til havs ramte ved kysten ud for hovedstaden Rom

Lørdag kort før klokken 19:00 kunne indbyggerne i den italienske kystby Civitavecchia se et fænomen, som ikke er usædvanlig, men absolut heller ikke forekommer hver dag.

En såkaldte waterspout blev dannet over havet og snurrede i godt og vel ét minut, førend den den forsvandt igen.

Ifølge vejrhjemmesiden meteoweb.eu skabte tornadoen, som italienerne kalder den, omfattende skader. Vinden var over orkanstyrke på 32,5 m/s og fik tage til at flyve af huse og flere træer væltede. Det sidste gav problemer for jernbanelinjen ud af byen Civitavecchia.

I videoen ovenover kan du se, hvordan en gruppe mænd optager en video af vejrfænomenet, mens de taler. En af mændene siger blandt andet: "cosa è?"

På dansk "hvad er det?"

Minder om en skypumpe

Der findes ikke et egentlig dansk ord for disse tornadoer, der bliver dannet over hav. Derfor er den engelsksprogede betegnelse "watersport" den, vi har at holde os til. Det tætteste vi kommer er ordet skypumpe.

De bliver dannet ude over varmt vand, når en køligere luft bevæger sig hen over havet og skaber områder med stærk termik.

Termik er luftens lodrette og neddadgående bevægelser, der opstår når solen varmer luften op, der så stiger til vejrs, fordi den er lettere end den kolde luft. Den varme luft udvider sig så at sige og stiger opad som en boble.

Herefter kondenserer luften og der bliver skabt skyer - for eksempel cumulusskyer. Men i denne situation er der opstået nogle kraftige regnbyger, hvori denne waterspout er forekommet.

 

Skypumpe over havet ved Skagen (John Lauritzen, Skagen) (Foto: © John Lauritzen)

 

Forskere er stadig ikke præcis klar over, hvad der sker inde i en tordensky, når en tornado eller waterspout bliver dannet. Man ved dog, at det er en kombination af nogle roterende vinde inde i skyen og de opadgående vinde, som er en medvirkende årsag.

En tornado dannes over land, mens en skympumpe dannes over hav. Sidstnævnte er det mest almindelige fænomen herhjemme og er normalvis ikke voldsomme, men kan ødelægge mindre både i havne.