VIDEO Terroren har ramt kenyansk universitet

Politi og gerningsmænd kæmper stadig på universitetet i Garissa, hvor et ukendt antal personer er fanget.

Terrororganisationen Al-Shaabab står angiveligt bag et blodigt angreb på et universitet i Kenya.

14 meldes døde og flere end 65 er såret i torsdagens terrorangreb, oplyser Kenyas Røde Kors og det lokale politi.

Universitet er stadig under belejring, og øjenvidner fortæller om skudvekslinger.

Bevæbnede mand trængte ind på universitetet omkring klokken 5.00 torsdag morgen. Mange slap ud, men et ukendt antalt lærere og elever er stadig fanget i bygningerne.

Straffer Kenya for kampe i Somalia

Al-Shabaab var under mistanke fra starten af torsdag morgen.

Og nu har den somaliske terrorgruppe taget ansvaret. Det skriver CNN med den amerikanske ambassade i Nairobi som kilde.

Den somaliske militante gruppe har i tidens løb gennemført adskillige angreb i Garissa og andre steder i Kenya.

Se billeder fra Garissa, hvor politi og militær fortsat kæmper mod gerningsmændene, i videoen over artiklen.