VIDEO Franskmænd stikker kuglepenne i vejret i sympati med terrorofre

Sympatien vælter ind til avisen Charlie Hebdo fra de franske gader.

Flere tusinde er gået på gaderne i Paris for at vise deres støtte til satireavisen Charlie Hebdo.

12 mennesker blev dræbt, da maskerede mænd stormede avisens bygning og skød løs på folk. Heraf var to politimænd.

Det er især omkring pladsen Place de la République, at folk samles i tusindvis.

Mange har medbragt en kuglepen og et eksemplar af avisen, som de holder i vejret som symbol på ytringsfriheden.

Også i den Schweiziske by Genéve og i Rom meldes der om store folkemængder, der er gået på gaden for at vise sympati med Charlie Hebdo.

Du kan se billeder fra Paris' gader i videoen over artiklen.