På cafeer i hovedstaden Tripoli drikker unge libyere café latte og spiser lune sandwich i det olierige land. Men få kilometer fra centrum bor 1.500 libyere på tredje år i midlertidige barakker og lever i frygt for fremtiden.
- Vi kan ikke vende hjem til vores by. Militserne vil ikke lade os, siger Salimah Mohammed, mor til ti og en af de 1.500 flygtninge i flygtningelejren i udkanten af Tripoli.
Hun flygtede under oprøret mod Muammar Gaddafi i 2011 fra sin hjemby Tawergha 250 kilometer øst for Tripoli, da oprørere angreb Gaddafis tropper i byen. Hendes by var kendt for at støtte Libyens diktator gennem 42 år, og en del af Tawerghas mandlige indbyggere kæmpede i Gaddafis hær.
Forbrydelse mod menneskeheden
Da Tawergha faldt i oprørernes hænder, blev de 40.000 indbyggere fordrevet af oprørsmilitser og har ikke kunnet vende tilbage siden. Organisationen Human Rights Watch har så sent som i sidste måned i en rapport kaldt fordrivelsen en forbrydelse mod menneskeheden.
I dag bor Salimah Mohammed med sine børn i barakker, hvor der kun af og til er rent vand. Børnene holder sig varme ved at stille sig foran et elektrisk varmeapparat, og de bevæger sig sjældent langt væk fra lejren. For også i hovedstaden Tripoli lurer frygten.
- De tog ham og skar halsen over på ham, siger Salimah om sin svigersøn, som blev dræbt, efter han var kommet til Tripoli.
Mand lå død i køleboks
Svigersønnens enke, Zahra, fortæller, hvordan hendes mand en dag forsvandt midt i Tripoli.
- Efter halvanden måned fik jeg et opkald fra hospitalet om, at han var hos dem. Da jeg nåede frem, lå han død i køleboksen, siger hun.
Familien ved ikke, hvem der slog ham ihjel, men de har en mistanke om, at der kan være tale om hævn for, at deres by var kendt som Gaddafi-højborg under oprøret i 2011.
Tawergha-flygtningenes skæbne er bare et eksempel på, at Libyen ikke er blevet det land, mange aktivister håbede på, da de gjorde oprør mod Muammar Gaddafis brutale styre i 2011.
Våben og militser på gaderne
I dag flyder Libyen med våben, og mange militser er aldrig blevet afvæbnet efter oprøret. Militante islamister har angrebet vestlige ambassader og konsulater, andre militser har forsøgt at storme parlamentet flere gange, og landet har oplevet en bølge af bortførelser og likvideringer den seneste tid. Sidste år bortførte en milits endda kortvarigt landets premierminister, Ali Zeidan.
Den libyske aktivist Jamal al-Hajji, der har boet i eksil i Danmark og har dansk statsborgerskab, er skuffet over det nye Libyen. Han kæmpede som aktivist mod Gaddafi og sad i syv måneder i Gaddafis berygtede torturfængsler på grund af sin aktivisme.
- De nye politikere har intet gjort for det libyske folk. Tag for eksempel flygtningene fra Tawergha. Jeg forstår godt, at det er svært at sikre, at de kan vende hjem, men man kan i det mindste give dem rent drikkevand og ordentlige boliger, siger Jamal al-Hajji, der beskylder de nye politikere for at ligge under for udenlandske interesser.
Politiker: Svær situation
Jamal al-Hajjis anklager har allerede skaffet ham en injuriesag på halsen fra en ledende politiker, og han risikerer nu otte måneders fængsel.
Libyens nye politikere, der blev valgt ved Libyens første frie valg i juni 2012, afviser al-Hajjis beskyldninger, men erkender, at situationen i landet er svær.
- Parlamentet arbejder under meget svære betingelser, og vi har haft svært ved at indsamle de mange våben. Vi håber, at flygtningene fra Tawergha kan vende tilbage på et tidspunkt, men på grund af byens konflikt med andre militser er det umuligt nu. I stedet sørger staten for deres sikkerhed her i Tripoli, siger Hajer Mohamed al-Gaid, der er parlamentsmedlem for National Forces Alliance, og i øvrigt selv har modtaget flere trusler på grund af hendes politiske arbejde.
Forsigtig optimisme
Gaddafis brutale diktatur er afløst af usikkerhed om fremtiden i Libyen. Men trods militser, mord og bortførelser er der alligevel optimisme hos både politikere og aktivister i landet.
- Jeg er sikker på, at det vil lykkes at få frihed og demokrati i Libyen. Vi aktivister vil fortsætte med at råbe højt, og det skal lykkes, siger dansk-libyske Jamal al-Hajji.
I flygtningelejren i udkanten af Tripoli er Salimah Mohammed og hendes familie mere tvivlende.
- Vi ved ikke, hvad der vil ske. Før revolutionen levede vi i fred og ro i vores huse i vores by. Nu bor vi som flygtninge og fryser om natten. Kun Gud ved, hvad fremtiden vil bringe for os.
Du kan se mere om Libyen mandag aften, hvor Horisont møder tidligere oprørere, unge radiofolk og den dansk-libyske aktivist i landet. Det er på DR1 klokken 21.55.