Kampråbene gjalder igen på Kairos pladser. Plakaterne er fremme. Og demonstranterne samles i tusinder på gaderne.
Sådan har Kairo set ud i denne uge i scener, der kan minde om revolutionen for snart to år siden, men med en stor forskel: Mens mange egyptere dengang stod sammen mod præsident Hosni Mubarak, er folket i dag splittet.
Demonstrant: Ny besættelse
Årsagen til spliden er det nye forslag til en forfatning, som egypterne stemmer om i dag.
- Forfatningen er begyndelsen til en besættelse, råber Sayid Abuda, en ældre demonstrant på Tahrir-pladsen.
Han har medbragt et stort rødt skilt med et enkelt ord på: Nej, står der.
- Grundloven er ikke demokratisk. Det er Det Muslimske Broderskab (islamistisk bevægelse, som sidder på magten i Egypten, red.), der forsøger at overtage magten. En grundlov skal repræsentere hele folket, ikke en enkelt bevægelse, siger han, inden han nødtvunget indrømmer, at han ikke har fået læst sig igennem samtlige 236 paragraffer i den nye lov.
Lov blev hastet igennem
Det er der mange egyptere, der ikke har. Forfatningen er blevet nedskrevet for få uger siden af islamisternes repræsentanter, efter at sekulære kræfter og kristne repræsentanter trak sig ud af grundlovskomiteen i protest. Og i et land med omfattende analfabetisme har den korte optakt til valget gjort, at mange ikke ved præcist, hvad de stemmer om.
Resultatet af den hurtige vedtagelse i forfatningskomiteen er blevet en forfatning, som ganske vist taler om ytringsfrihed, ligestilling og social retfærdighed, men som samtidig taler om, at det skal ske i overensstemmelse med islamisk sharialov og respekt for 'offentlig moral'.
- Vi frygter, at grundloven kan bruges til at indføre et nyt autoritært styre. For hvem skal definere, hvad moral er, eller hvilken form for sharia, der skal gælde? siger Amir Magdy, der tilhører Egyptens kristne mindretal.
'Ja til sharialov'
Samtidig har islamisterne mobiliseret deres tilhængere i store demonstrationer for et 'ja' til grundloven. Her lyder slagord som 'Ja til sharialov, ja til grundloven', og oppositionens kritik betegnes som anti-revolutionær.
- Det er en god grundlov, og den giver mindretal meget bedre beskyttelse end før. For eksempel får de kristne meget lettere ved at bygge kirker, og der bliver gjort mere for de fattige. Jeg er sikker på, at den bliver vedtaget, og så vil folk også opdage, at den er god, siger Ali Abd el-Rafea, der er medlem af Det Muslimske Broderskab og demonstrerer for et ja.
Vrede og dødsfald
Sammenstød i forbindelse med demonstrationerne har allerede kostet mindst syv liv, og vreden blandt de to fløje ser ikke ud til at dæmpes.
Afstemningen foregår over to lørdage, så det endelige resultat kendes først i slutningen af måneden. Men ligegyldigt hvad, så er et resultat af den nye grundlov allerede kendt: De egyptere, der stod sammen imod præsident Mubarak, er i dag endnu mere splittede end før.