Journalisternes spørgsmål før topmøde-middagen i Letlands hovedstad Riga i går var sigende.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt blev for eksempel spurgt om Storbritanniens medlemskab af EU, mens hendes finske kollega fik spørgsmål om den græske gældskrise.
Både journalisterne og EU-lederne havde svært ved holde fokus på topmødets egentlige emne: EU’s partnerskab med seks østlande, som EU ønsker at bringe nærmere unionen.
Udløste revolution
Forklaringen skal findes ved det foregående topmøde for halvandet år siden. Her var EU's ambitioner anderledes store med associeringsaftaler med Ukraine, Georgien og Moldova.
Ukraines daværende præsident Viktor Janukovitj sprang dog fra i sidste øjeblik - og udløste dermed demonstrationer og revolution i Kiev, Ruslands annektering af Krim og krig i det østlige Ukraine.
Så denne gang går EU meget mere forsigtigt frem.
Glem medlemskab
Både Ukraine og Georgien håber ellers at vende hjem fra Riga med et tilsagn om, at de engang i fremtiden kan blive medlemmer af EU - men det kan de godt glemme, siger lektor i russisk politik ved Københavns Universitet Flemming Splidsboel:
- Det er meget usandsynligt, at EU vil give tilsagn. Der er stor uenighed i EU-kredsen, og så er der jo problemer i de her lande - første og fremmest i Ukraine selvfølgelig, og det gør ikke appetiten i EU større. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan Rusland vil reagere, hvis der skulle komme et tilsagn.
Russisk elefant
Rusland spiller i det hele taget rollen som elefanten i rummet ved topmødet i Riga. Erfaringerne fra Ukraine skræmmer og hæmmer de fleste skridt på et tættere partnerskab mellem EU og de seks lande mod øst.
- Der er en risiko for, at omkostningerne ved at indgå et tættere samarbejde med de her lande simpelthen bliver for store. Internt i EU-kredsen er der allerede en del lande, som leder efter muligheder for at bakke ud, siger Flemming Splidsboel:
- Og der vil problemerne med Rusland være en rigtig god undskyldning, som de kan lægge på bordet og sige: Vi har ikke råd til at tilbyde de her lande mere, fordi det vil skade vores forhold til Rusland - og det forhold er vi også nødt til at pleje.
Smadret strategi
EU-korrespondent i DR Ole Ryborg forklarer, at EU forregnede sig på det foregående topmøde - og nu betaler man prisen.
- Man tænkte, at hvis vi laver nogle partnerskabsaftaler med de her lande, så skaber vi mere handel og vækst - og det vil også være godt for Rusland, som jo også handler med landene. Men sådan så Rusland ikke på det. De så det mere, som det klassiske diplomater kalder et nulsumsspil: Hvis nogen vinder, så taber Rusland - og det ville de ikke være med til, fortæller Ole Ryborg.
Fejltolkningen har "fuldstændig smadret det, der var den oprindelige tanke med EU's øststrategi", siger korrespondenten:
- Det er svært at invitere en nabo, man gerne vil være venner med, til middag, når du ved, at invitationen vil gøre naboen til den anden side enormt sur. Det er den situation, vi står i nu. EU tør ikke åbne favnen ret meget mere mod de her lande - og kan til gengæld bare se til, mens landene bliver mere og mere bange for, hvad Rusland kan finde på efter Ukraine.