Skramlede busser og biler er parkeret på en stor, støvet parkeringsplads på bagsiden af en stadionbygning i Senegals hovedstad, Dakar.
Det er menneskesmuglernes fortrukne tilholdssted, og når mørket falder på, kører der hver dag mindst en bil afsted fuld af håbefulde migranter, der vil til Europa. En dag i oktober var det 25-årige Saliou Ndiaye, der sammen med 26 andre sad på ladet af en bil.
- Jeg havde sparet sammen til turen længe, og jeg var overbevist om, at det var det eneste rigtige for mig, siger Saliou Ndiaye.
Se Saliou fortælle om sin hårde tur igennem ørkenen. Klik på play i videoen øverst.
Han drømte om et liv med et velbetalt arbejde i Europa, fremfor et liv i fattigdom uden uddannelse eller job i Senegal.
Saliou havde sagt farvel til sin familie og betalt menneskesmuglerne 800 kroner for at komme til Niger. Ruten gik fra Senegal, til Mali, gennem Burkina Faso, til Niger og derfra ind i Libyen.
Uden vand i Sahara
Den næsten 6.000 kilometer lange rejse tog uger, og da gruppen kom til Sahara-ørkenen i Niger, fik de for alvor problemer. Bilen løb tør for benzin, og migranterne måtte klare sig flere dage i ørkenen.
- Sandet brændte igennem skoene. Det var så varmt, og vi havde hverken mad eller vand, siger Saliou.
Da der endelig var en af de arabiske smuglere, der havde skaffet en lille flaske vand, så kastede han det i hovedet på migranterne, i stedet for at lade flasken gå på omgang. Saliou var ikke sikker på, at han ville overleve.
- Hvis jeg var blevet bare to eller tre dage længere, så var jeg også død, siger han.
Så farlig som Middelhavet
Saliou så mange omkomme på vejen, og han mener, at tusindvis dør i ørkenen.
Ifølge den internationale organisation for migration IOM findes der ingen præcise tal for, hvor mange der omkommer på ruten til Libyen. På IOM's Vestafrikakontor i Senegal vurderer man, at der omkommer mindst lige så mange, som der gør i Middelhavet.
Saliou overlevede ørkenen. Smuglerne fik fat på benzin til bilen efter syv dage, og så kunne rejsen fortsætte ind i Libyen.
Fik tæsk hver dag
I Libyen mødte Saliou Ndiaye mange andre migranter, der alle forsøgte at få et job for at skaffe penge til turen over Middelhavet.
Men Saliou nåede slet ikke så langt. Den første dag i landet blev han anholdt af politiet for at være i Libyen illegalt. Politiet tog alle hans penge, hans pas og hans mobiltelefon.
- Politiet ville have penge for at slippe os fri igen. Nogle betalte 2.000-3.000 kroner for at blive lukket ud, men de fleste af os havde ikke nogen penge, siger Saliou.
I over tre måneder sad han fanget i et fængsel - først i byen Saba, så i hovedstaden Tripoli. Saliou og hans medfanger fik en lille kop vand hver dag og kun ganske lidt mad.
- Der var hverken mad eller vand nok, og de slog os hver eneste dag.
Europa er ikke det værd
Saliou havde smuglet en mobiltelefon med ind i sin celle, og sammen med en gruppe andre fanger fik han ringet til Senegals ambassade i Tunesien. Ambassaden tog kontakt til EU, som hjalp med at få dem ud af fængslet og hjem til Senegal.
Nu fortæller Saliou sine venner og familie, der også drømmer om at tage til Europa, at de ikke skal gøre det.
- Det er alt, alt for hårdt. Det er bedre at blive her og se sin familie hver dag, siger han:
- Det eneste, vi mangler, er at kunne finde et job.
Se Saliou fortælle om sin hårde tur igennem ørkenen. Klik på play i videoen over artiklen.