Middelhavets farefulde vand har igen sendt hundredevis af bådflygtninge i havsnød.
Ifølge flere internationale medier er der meldiger om to forskellige kæntringsulykker.
Mindst tre mennesker, deriblandt et barn omkom, da en båd med over 200 migranter mandag sank ud for den græske ø Rhodos, oplyser myndighederne i Grækenland.
80 er angiveligt reddet i sikkerhed.
- De fleste af de overlevende blev reddet op fra havet, siger politiet, som frygter, at antallet af omkomne vil stige.
Det er endnu ikke klarlagt, hvor mange der præcist var om bord på båden.
Nødopkald fra båd
Ifølge AP er en anden båd med over 300 personer ved at synke et andet sted i Middelhavet.
Mere end 20 personer meldes druknet på denne både ifølge migrationsorganitionen IOM, skriver BBC.
Organisationen har modtaget nødopkald fra en af tre både, der lå side om side på havet.
Der er dog stor usikkerhed omkring antallet af ofre og forskellige meldinger fra en række internationale medier.
Har ikke plads til de nødstedte
Der er de seneste 10 dage sket en stor stigning i antallet af bådflygtninge, som søger til øer i det græske øhav fra Tyrkiet.
Over 700 migranter ankom til øen Lesbos i sidste uge.
Grækenlands radikale, venstreorienterede regering, som har en mindre hård kurs over for indvandrere, appellerede i sidste uge til de lokale myndigheder om at hjælpe med at få indkvarteret de senest ankomne flygtninge.
Grækenland mangler både midler og infrastruktur til at tage sig af et større antal migranter.
Ny EU-plan på vej
Renzi siger, at Italien er fast besluttet på at finde de menneskesmuglere, der er ansvarlige for det flygtningeskib, der kæntrede søndag syd for den italienske ø Lampedusa. Måske helt op til 900 mennesker er omkommet i havet.
EUs regeringer arbejder på at udvikle en ny indsats mod de tilbagevendende forlis i Middelhavet, når migranter forsøger at nå til Europa.
/ritzau/Reuters/DR Nyheder