Europa kunne redde mange af de bådflygtninge, som drukner i Middelhavet. Der er løsninger, som ville reducere antallet af døde.
Men indsatsen vil koste penge og betyder flere flygtninge i de nordeuropæiske lande. Så i stedet har Europa valgt at tro på et argument, der ikke holder: At færre redningspatruljer virker afskrækkende på bådflygtningene. Den såkaldte afskrækningsfaktor.
Det siger Martin Lemberg-Pedersen, Post Doc ved Centre for Advanced Migration Studies ved Københavns Universitet.
- Der er to problemer med det argument. For det første er det overordentligt kynisk. Det kan bedre betale sig for EU at lade en masse mennesker drukne - for det får angiveligt færre til at tage af sted. Det er den ultimative afskrækkelse. Men immigrationstallene viser altså, at afskrækkelses-logikken ikke holder, siger han.
Flere flygter på trods af risikoen
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er antallet af bådflygtninge fra Afrika stigende. På trods af, at antallet af redningsaktioner er skåret voldsomt ned.
- Vi ser nemlig flere og flere komme. Efter Mare Nostrum blev afløst af Triton skulle vi have set et fald i flygtninge - men vi har faktisk set det modsatte. Den normalt sæsonbestemte migration - at flere flygter over havet i foråret og om sommeren, er der stadig - men bølgedalen er blevet mindre - det betyder at folk er blevet mere desperate, siger han.
Han mener, det er ustabiliteten i EU's nærområder, der er den primære årsag til det stigende antal af bådflygtninge.
Politikerne ignorerer problemet
Men politikerne i Europa ignorerer ifølge Martin Lemberg-Pedersen den virkelige årsag, fordi det er for stor en politisk kamel at sluge, at det betyder flere flygtninge.
- Politikerne i mange medlemslande er meget opmærksomme på indvandrerfjendske strømninger nationalt. Det forsøger politikerne at tækkes. Man vil gerne virke stærk og handlekraftig, men gør ikke noget ved det underlæggende problem, siger han.
At gøre noget ved det underlæggende problem er ifølge Martin Lemberg-Pedersen en af tre oplagte løsninger på bådflygtningene.
- Vi ser stadig store konflikter og humanitære katastrofer, som fordriver enorme befolkningsmængder. Gør vi noget ved det, vil det få flygtningestrømmene til at svinde ind, siger han.
Den løsning er sandsynligvis den bedste, men også den mest usandsynlige at få gennemført på kort sigt, vurderer han.
Løsningen vil sandsynligvis også kræve massive investeringer i Afrika og restriktioner på udnyttelse af naturresourcer - blandt andet de fiskeflåder, som affisker havene omkring kontinentet.
Ændring af flygtningesystemet nødvendig
En anden løsning er at diskutere flygtningesystemet i Europa, mener han.
- Spanien, Grækenland og Italien siger: Vi bliver nødt til at gentænke EU's flygtninge- og immigrationssystem. Landene nordpå ligger i læ af de her sydeuropæiske lande, som allerede er presset økonomisk i knæ, siger Martin Lemberg-Pedersen.
Han mener at en mulighed kunne være, at europæiske lande tillader flygtninge at søge asyl ved ambassader udenfor EU.
- Det vil føre til en stigning i asylansøgninger, men hvis politikerne mener, at bådflygtningenes vilkår og menneskesmugling er moralsk forkasteligt, må man acceptere det, siger han.
Udover at tillade asylansøgere udenfor EU, kan man også omfordele de flygtninge, der kommer til Europa, mener han.
- Man kan lette presset på de sydeuropæiske landes flygtningetilstrømning, ved at omfordele. Der er lande som Italien og Grækenland, der tager imod rigtig mange - i Italiens tilfælde 170.000 - mens andre lande næsten ingen tager.
EU-kommissionen vil gøre noget
DR's EU-korrespondent Niels Kvale, nikker genkendende til problematikken.
- EU-kommissionen vil faktisk gerne gøre noget ved det her område, men medlemslandene stritter imod. Der er ikke særligt mange politikere i Europa, der vinder stemmer på, at der kommer flere flygtninge til, siger han.
EU-kommissionen barsler i øjeblikket med et forslag om at tillade flygtninge at søge asyl udenfor EU, for eksempel i Nordafrika.
- Det er svært at forestille sig, at det vil føre til et fald i flygtninge, og der er ikke mange politikere, der har lyst til at gå ud med det budskab. De fleste politikere har heller ikke lyst til at snakke om en omfordeling af flygtninge.
Antallet af flygtninge stiger
Han bakker op om Martin Lemberg-Pedersens konklusioner om, at antallet af bådflygtninge stiger.
- Tallene peger på, at der kommer flere eller i hvert fald lige så mange bådflygtninge som sidste år, hvor Mare Nostrum var i effekt. En forskel fra 2014 til i år er i hvert fald, at det formodede antal omkomne er 20-doblet, siger han.
Netop Mare Nostrum, som effektivt reddede tusinder af bådflygtninge, er Martin Lemberg-Pedersens sidste løsningsforslag.
- EU kunne give Italien de penge der skal til, så der ikke er tusindvis, der drukner. Italienerne har jo allerede ekspertisen til at udføre det her - de har bare ikke pengene.
Mens EU-landene skændes, om hvem der skal betale regningen, og hvem der skal modtage flere flygtninge, er bådflygtningene overladt til det kolde havvand.