Flere partier end før gør sig gældende i den politiske debat i Storbritannien. Men de har ekstremt svært ved at få indflydelse i parlamentet. For valgsystemet er til fordel for de to dominerende partier - Labour og konservative
Valget afgøres i kredse, og den kandidat der vinder i valgkredsen, får mandatet - alle andre afgivne stemmer er spildt. Der er ingen tillægsmandater, ingen udligninger, ingen justeringer for samlet stemmeandel på landsplan. Og det har i årtier garanteret et nærmest urokkeligt to-partisystem.
Ikke mange undtagelserUndtagelserne har været få. Partiet Liberal-demokraterne har i årtier været det eneste tredje parti på nationalt niveau, med et beskedent antal pladser i Underhuset og helt uden for indflydelse.
Også et beskedent antal skotske og walisiske nationalister har som regel haft sæde i Underhuset sammen med de nordirske partier.
Mønsteret blev brudt ved sidste valg, i 2011, da de konservative trods en valgsejr ikke opnåede et rent flertal. Resultatet var den koalitionsregering, der har siddet frem til dette valg - den første siden 1945.
Stemmespild
Valgsystemet garanterer et massivt stemmespild. I en kreds, hvor der for eksempel er opstillet fem kandidater, kan vinderen sagtens gå af med sejren med 35 procent af stemmerne.
De 65 procent, der har spredt deres stemmer på de øvrige fire er uden indflydelse. Og på landsplan betyder det, at ganske store vælgergrupper kan føle sig sat uden for.
Det EU- og indvandringsfjendtlige parti UKIP står i meningsmålingerne til 13-15 procent af stemmerne på landsplan. Men prognoserne forudser at partiet højst kan vinde 3 til 5 kredse - svarende til mindre end en procent af pladserne i parlamentet.
Det er et problem der nu er umuligt at lukke øjnene for.
Skotsk dominans
Valgsystemets modsatte yderlighed tegner sig i Skotland, hvor det Skotske National Parti, SNP, ser ud til at vinde 50 til 56 af de i alt 59 kredse. Det ser ikke nødvendigvis urimeligt ud på skotsk niveau - partiet står til omkring 50 procent af stemmerne - men for Labour, der afgiver mandaterne, er det en katastrofe.
Med udsigt til 25 procent af de skotske stemmer, står partiet i prognoserne til de resterende 3 til 9 mandater. De konservatives 18 procent af de skotske stemmer giver intet.....
Ser man SNPs omkring 50 pladser i Underhuset som andel af det nationale stemmetal, er ubalancen påfaldende. Med små 4 procent af det nationale stemmetal står SNP til at få 8-9 procent af mandaterne i Underhuset.
Mens Liberal-demokraterne, med forventet 9 procent af det nationale stemmetal står til 4 procent af pladserne i parlamentet.
Systemet bliver sværere at forsvare, for hvert valg der gennemføres.