Forhandlingerne om en atomaftale med Iran står stadig stille kort før den deadline for en rammeaftale, som forhandlingsparterne har sat til den 31. marts.
Men nu lægger stormagter ekstra hårdt pres på Iran. Deadline skal overholdes, fortæller flere diplomater til Reuters:
- Vi har fortalt dem, at der skal træffes en beslutning nu. Det kan ikke fortsætte i endnu seks dage, citerer Reuters en vestlig diplomat.
Ifølge Reuters har den såkaldte 5+1-gruppe (De fem faste medlemmer af FN's sikkerhedsråd plus Tyskland) sat en ny deadline, som er flyttet til solopgang onsdag.
Dette er dog siden blevet afkræftet af en USA-diplomat:
- Reporter om at der skulle være givet et ultimatum onsdag ved daggry er komplet forkerte, citerer Reuters en amerikansk diplomat.
Korrespondent tror ikke på aftale
Rammeaftalen, som forhandles i den schweiziske by Lausanne er et vigtigt skridt i forhandlingerne om Irans atomprogram, som reelt har været i gang siden 2003.
DR-korrespondent Steffen Gram følger forhandlingerne tæt. Han vurderer ikke, der opnås en rammeaftale straks.
- Jeg tror ikke, den kommer på plads. Det, de lægger op til nu, er en erklæring, som vil skubbe problemerne under tæppet. For det grundlag, man har forhandlet på i halvandet år, er frosset fast, siger Gram.
Rammeaftalen er planlagt til at være et vigtigt skridt i den overordnede plan, som er en endelig aftale med skæringsdato den 30. juni.
Sanktioner gør ondt
Irans helt store interesse i at indgå en politisk aftale med 5+1-gruppen er, at der dermed kan blive lempet på de sanktioner, der siden 2012 har ramt Iran hårdt.
- Sanktionerne har uden tvivl ramt Iran hårdt. Olieeksporten er halveret siden 2012. Bruttonationalproduket er faldet, og samhandlen mellem Iran og EU er faldet fra 32 til ni milliarder kroner om året. Den iranske økonomi ville have rigtigt godt af at få løftet de her sanktioner, fortæller Janne Bjerre Christensen, ekspert i Iran hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Selv om den Iranske top fortæller, at sanktionerne ikke påvirker Irans økonomi synderligt, gør det rigtig ondt internt, fortæller hun.
- Det har også humanitære konsekvenser for Iran. Man har ønsket at ramme bredt, og det er lykkedes med sanktioner, som har en lang række konsekvenser. Det rammer for eksempel medicin, fortæller Janne Bjerre Christensen til DR Nyheder.
Fredeligt/ikke-fredelig program
Iran har igen og igen afvist at have militære planer med atomprogrammet. Men det har om ikke andet været et sigte tidligere, fortæller Steffen Gram:
- Man ved, de har haft planer, hvor beriget uran indgik i et militært program. Iran siger stadig, at det har ikke noget at gøre med en atombombe. Det er noget, man stadigvæk diskuterer, selv om det Internationale Atomenergiagentur har klare indikationer på, at Iran har forsøgt at udvikle et militært atomsystem.