Den græske premierminister, Alexis Tsipras, er taget til Bruxelles i dag for at finde en allieret i en svær tid. Sådan lyder analysen fra DR's EU-korrespondent.
- For øjeblikket er Jean-Claude Juncker og Europa-Kommisionen nok de mindst fjendtlig indstillede overfor Grækenland, siger Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent.
Den græske pengekasse er endnu engang ved at løbe tør. Den nye græske regering behøver penge. Både til at betale landets løbende regninger, men også til at betale afdrager og renter på landets enorme gæld.
For at undgå en bankerot har Grækenland stort brug for at få udbetalt næste rate fra den låne-redningspakke, som eurolandene tidligere har bevilget Grækenland. 7,2 milliarder euro - godt 53 milliarder kroner - håber Grækenland at kunne låne.
Hårdknude
Men hvis pengene skal udbetales til Athen, så vil det kun ske under stribe betingelser og vilkår. Præcist hvilke vilkår og hvilke krav der skal stilles til Grækenland er for øjeblikket til forhandling. Og det er de forhandlinger, som er gået i hårdknude.
Tsipras skal fredag morgen mødes med både formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz. Og specielt mødet med Juncker kan være afgørende. For kommissions-formanden kan måske blive manden, som kan få forbedret det for øjeblikket meget dårlige forhold mellem den græske regering og de øvrige eurolande.
Krav om krigsskadeerstatning
Grunden til at nogle forhandlingspartnere kan have set sig sure på grækerne skal findes i de seneste dages begivenheder.
Tidligere på ugen gik Tsipras på talerstolen i det græske parlament og sagde, at Tyskland har en moralsk forpligtelse til at betale grækerne krigsskadeerstatning for 2. verdenskrig. Landets justitsminister, Nikos Paraskevopoulos, tilføjede, at man var parat til at beslaglægge tysk ejendom i Grækenland for at få erstatningen.
Det blev af mange set som en provokation, da det samtidig er tyskerne som har ydet grækerne store lån i deres aktuelle krise.
Troika på græsk jord
Troikaen, som er en sammenslutning af internationale kreditorer, er særdeles forhadt i Grækenland. Troikaen består af Europa-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Grækenlands finansminister har tidligere sagt, at man slet ikke vil møde troikaens repræsentanter. I denne uge har grækerne foreslået, at man ville møde medlemmerne enkeltvis, så troikaen på symbolsk vis bliver skilt ad. Det blev dog ikke accepteret af chefen for euro-gruppen, Jeroen Dijsselbleom.
- Man kan se, hvordan Grækenland og eurolandene igennem adskillige dage har talt sig væk fra hinanden, siger Ole Ryborg.
Kan hjælpe kompromis på vej
Grækerne får sandsynligvis brug fra tyskernes og troikaens velvilje senere på året til en tredje hjælpepakke. Men selvom Juncker er en del af Troikaen, så har han samtidig ry for at være kompromisernes mand i EU-sammenhæng.
- Juncker er den meste erfarne kompromismager på hele EU-scenen, siger DR's EU-korrespondent.
Derfor håber den græske premierminister sandsynligvis på at finde en, der kan tale hans sag. Men der er også behov for en, der kan forklare Tsipras, at han må give sig på afgørende punkter, siger Ryborg:
- Der er behov for at få styr på processen og bevæge sig i den rigtige retning. Hvis ikke man samarbejder og nærmer sig et kompromis, så ender det med at Grækenland ryger ud af Euroen.