EU kræver, at grækerne i dag afleverer en liste over, hvor og hvordan de har tænkt sig at spare.
Det sker samtidig med, at fasten, der er kæmpe højtid i Grækenland, bliver fejret.
På Filopappou-højen i Athen sender børn drager op på himlen. Ældre begynder at danse spontant. Og der bliver spist brød, oliven og søde kager, som det hører sig højtiden til.
- Du må ikke spørge mig om krisen. I dag er vi her for at glemme den og alt om politik, siger Giorgios, der arbejder i den private sektor.
Det er Askemandag, begyndelsen på fasten, der varer 40 dage frem til den ortodokse påske.
- Det er en vigtig dag, fordi politikerne i dag skal prøver at hjælpe vores land, siger sanger Dora Louizou, der senere skal optræde på højen.
- Jeg er positiv over for vores regering. Den vil gøre sit bedste. Det kan ikke blive værre end det er, siger Andreas Nikolis, der er trommeslager i bandet.
- Uanset hvad der sker, fortsætter vi med at synge og danse, siger Dora Louízou.
Grækenland får ikke udbetalt næste lån fra EU, før en ny låne- og spareaftale er i stand. Hvis reformlisten bliver godkendt af EU i morgen, kan forhandlingerne gå i gang.
- Jeg tror, at det bliver svært, men vi må se. Jeg tror ikke, at vi ryger ud af eurozonen, siger pensionisten Konstantin.
Fasten ser med andre ord ud til at vare mere end halvanden måned i år:
- De næste fire måneder bliver altafgørende, siger Miltos, der er kommet med sin 14-årige søn, der har sat en drage op i det græske flags farver.
- Vi håber, at alt bliver godt, og at får nogle bedre reformer. De har været virkelig slemt, og nu tror jeg, at det bliver bedre, siger Miltos.
For ham betyder det knap så meget, at regeringen allerede er løbet fra flere af sine store valgløfter, nemlig ikke længere at ville gennemføre EU's sparekrav og at skulle overvåges af de internationale kreditorer kendt som trojkaen - EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond.
- Den græske regering har ikke kunnet gøre det ret meget bedre, end den har gjort indtil nu på grund af presset fra især Tyskland. Hvis den ikke gav sig, ville næste skridt være at træde ud af eurozonen, og det ønsker befolkningen ikke, og det har regeringen lyttet til, siger han.
Han håber især, at regeringen har tænkt sig at sætte bekæmpelse af korruption højt på reformlisten.
- Jeg så helst, at de får krævet skatter ind fra de rige grækere, der ikke betaler noget. Vi andre har ikke råd til at betale mere, end vi allerede gør. Så får vi aldrig gang i væksten, mener han.
Miltos ved, at det bliver svært at komme ud af den græske gældskrise, men det er ubærligt at tænke på, hvis det ikke skulle lykkes, siger han.
- De fleste ønsker sig ikke tilbage til Drakmen og jeg tror ikke på, at vi er klar til at træde ud af eurozonen.