Grækenland er den store vinder i forhandlingerne med eurogruppen om landets milliardgæld. Sådan lyder det blandt regeringens støtter i en af Athens fattige bydele.
Bydelen Agios Panteleimonas i Athen var et velstående område i 1950'erne og 60'erne. I dag er det et problemfyldt kvarter, hvor mange dårligt stillede grækere og indvandrere bor.
47-årige Dimitris sælger tekstiler på kvarterets udendørsmarked. Han arbejder fra klokken fem om morgenen til midnat for at brødføde familien, der er hårdt ramt af den græske gældskrise.
- Det er tortur. Det er blevet meget hårdt for os. Vi har svært ved at få tingene til at hænge sammen. Og jeg taler om at få råd til mad. Jeg taler ikke om tøj eller om at have råd til at gå ud, siger han.
Tror på regeringen
Han tror på, at den nye græske venstrefløjsregering oprigtigt forsøger at tackle den sociale krise i landet.
- Måske vil det blive bedre for vores børn i fremtiden, siger Dimitris, mens han folder en hvid dug ud og viser til en ældre dame på markedet.
- Det har været en dårlig dag. Jeg har ikke solgt meget, siger han opgivende.
- Så vi forventer ingen forandringer. Måske vil det blive bedre for vores børn i fremtiden, siger Dimitris, mens han folder en hvid dug ud og viser til en ældre dame på markedet.
- Det har været en dårlig dag. Jeg har ikke solgt meget, siger han opgivende.
Antonis skylder 1,5 millioner
På den anden side af gaden står 40-årige Antonis Ginos og forsøger at sælge tasker sammen med sin kone.
Det gør de alle ugens dage, mens deres fælles barn bliver passet af Antonis' forældre.
- Før krisen ramte os i 2009, havde jeg et byggefirma med 70 ansatte. Nu er vi her for at brødføde familien. Det har været sådan i fem år nu, siger han.
Han siger, at han skylder næsten 1,5 millioner kroner væk og ikke har kunnet betale sine tidligere ansatte.
- Krisen ændrede mit liv voldsomt og pludseligt. Det var et frit fald, siger Antonis Ginos, når han tænker tilbage på dengang, at hans firma gik konkurs.
Han kone er revisor, har tre universitetsgrader og taler fire sprog, men har ikke kunnet få job. I to år har hun nu sendt uopfordrede jobansøgninger forgæves af sted.
- Vi har mistet modet. Vi er fanget i melankoli, siger han.
Han mener, at den sociale krise i Grækenland har fået mange til at miste livsglæden.
Grexit er ren propaganda
Da der var valg i Grækenland for en måned siden, var Antonis Ginos med til at stemme venstrefløjspartiet Syriza til magten.
- Jeg stemte på Syriza som en reaktion på vores situation. Men jeg forventer ikke meget. Jeg er ikke optimistisk, siger han.
Alligevel mener han, at Grækenland ind til videre er den store vinder i forhandlingerne med eurogruppen om den græske milliardgæld.
Det beviser blandt andet snakken om, at Grækenland måske skulle forlade eurozonen - et såkaldt "grexit" - hvis en aftale med eurogruppen ikke kom i stand.
- Grexit er den største omgang propaganda nogensinde. Når man hører den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sige "nein!" ("nej", red.), udelukker han os fuldstændig. Skulle vi være idoter? Respekt, tak.
Det værste er ovre
Grækenland har fået opfyldt et ønske om mere tid til at få forhandlet en aftale på plads.
I dag skal den græske regering levere en komplet liste over de reformer, den har tænkt sig at gennemføre i landet. De andre eurolande skal i morgen blåstemple reformlisten, for at forhandlingerne om den græske gældsaftale kan fortsætte.
Dimitris er ved at pakke sammen for i dag på markedet i Athen. Han tror på, at grækerne med den nye regering ved magten er bedre stillet.
- Vi har undgået det værste. Vi var på vej mod afgrunden, siger han.
Dimitris har traditionelt stemt konservativt og stemte derfor ikke på den græske leder Alexis Tsípras' venstrefløjsparti Syriza i januar. Men det ville han ønske, at han havde gjort.
- Hvis jeg kunne, ville jeg sætte hele to stemmer på Syriza i dag. De kan gennemføre nogle bedre reformer. Jeg tror på det, siger han, mens han er ved at pakke sin bod med tekstiler ned.