"Lad stærke fiskerivinde blæse henover landet".
Sådan lyder et mange slogans, Kim Jong-uns regering I Nordkorea har lavet for at styrke landets moral efter flere hårde år med hungersnød, det skriver BBC.
De mange slogans spænder bredt, hvor nogle virker seriøse som eksempelvis "Lad os arbejde hårdt for at sikre vandressourcer", mens andre som "Lad os grundigt blive fri for magtmisbrug" virker mere tvivlsomme, når man tænker på forholdene i det, der oftest betegnes som verdens mest lukkede land.
Løsninger på fødevarekrise
Nordkorea er kendt for sit voldsomme brug af propaganda, og denne gang er fødevarer og den nordkoreanske livsstil i fokus efter flere hårde år.
- Det er en tydelig indikation på den desperate nordkoreanske økonomi. De her slogans er skabt for at anerkende problemerne og tilbyde løsninger, siger professor emeritus i moderne koreanske studier på Sheffield University James Grayson til BBC.
Og de mange slogans giver da også nogle bud på fremtiden for Nordkorea.
"Lad os blive et champignonland ved at gøre dyrkningen af champignon videnskabelig, intens og industrialiseret!"
Et land for folket
Udover at fokusere på fødevarer bliver der også med simple slogans understreget, at Nordkorea er et land for folket. Eksempelvis:
"Vi tjener folket!", "Minearbejdere!" og "Mere stilrigtige skoleuniformer til vores kære børn!"
Mens landets store ledere "selvfølgelig" ikke glemmes.
"De store kammerater Kim Il Sung and Kim Jung Ill vil altid være med os!"
Læs alle 310 slogans her.