Der foregår en intens diplomatisk aktivitet på tværs af kloden, før de stridende parter i Ukraine efter planen mødes i Hviderusland onsdag - sammen med Rusland, Tyskland og Frankrig.
Men Ruslands præsident Vladimir Putin gør, hvad han kan for at skabe usikkerhed om rammerne for mødet.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at Putin har sendt et ni sider langt brev med betingelser for forhandlingerne til Tysklands og Frankrigs ledere, der står i spidsen for det seneste fredsinitiativ i Ukraine. Mange af kravene skal være helt uacceptable for både Ukraine og Vesten.
Putin: Vesten støtter kup
Putin kommer i dag på officielt besøg i Egypten, og i den anledning har han givet interview til egyptiske aviser. Og her giver han indtryk af tonen i brevet til Angela Merkel og Francois Hollande.
Den russiske præsident beskylder Vesten for at have støttet et "kup" i Kiev - og for at tvinge tidligere sovjetstater til at foretage et "kunstigt valg mellem Rusland og Europa". Det oplyser BBC.
- Efter min bedste opfattelse er det en del af meget klassisk russisk forhandlingskultur, siger Jens Worning, som er ekstern lektor i international politik på Københavns Universitet og forhenværende generalkonsul i Skt. Petersborg:
- Putin kan se, at der muligvis er rum for en løsning nu, og så presser man citronen maksimalt. Det har mange danske erhvervsfolk prøvet, når de har lavet forretninger i Rusland. Når man nærmer sig en aftale og tænker: Nu er den hjemme - så dagen efter kommer der nogle vildt urealistiske krav. Det er egentlig bare for at sige: Er I nu helt sikre på, at I ikke har mere at give.
Ekstrem lav tillid
Men selvom der på den måde ikke er noget unormalt i Putins krav, kan de forskellige forhandlingskulturer alligevel true mødet i Hvideruslands hovedstad Minsk. Især fordi tilliden mellem parterne stadigvæk er "ekstremt lav", siger Jens Worning:
- Det, at man ikke forstår det spil, hinanden kører, kan være en selvstændig faktor i at ting ikke lykkes og trækker ud. Vi ved fortsat ikke, hvor vi har Putin henne i forhold til på onsdag, og vi kan finde på at reagere på den usikkerhed.
Reaktionen kan komme senere i dag, når EU's udenrigsministre skal diskutere nye sanktioner mod Rusland på et møde i Bruxelles.
Lidt senere tager USA's præsident Barack Obama imod Tysklands kansler Angela Merkel. Også her vil situationen i Ukraine stå øverst på dagsordenen.
Enigheden mellem de to Nato-magter knager, efter amerikanerne er begyndt at sende signaler om, at man vil ændre politik og forsyne Ukraine med våben. Merkel frygter, at et sådant træk kun vil få borgerkrigen i det østlige Ukraine til at eskalere.