Det var kendt i den finansielle verden som den faste klippe midt et oprørt hav.
Et land, der emmede af ro, stabilitet og forudsigelighed midt i en tid, hvor eurokrisen rasede og sendte andres landes økonomier ud over skrænten og af sted på nogle gevaldige nedture med høj arbejdsløshed og negativ vækst.
- Schweiz har altid været et land, hvor kapitalen flød ind. Særligt når der var dårlige tider eller usikkerhed i resten af verden, siger Jesper Berg, bankdirektør i Nykredit.
Opkøbte man schweizerfranc, kunne det ikke gå helt galt, mente investorerne.
Pludselig panik i Schweiz
15. januar udbrød der panik, da den schweiziske nationalbank (SNB) uden forvarsel annoncerede, at den ikke længere ville lægge et loft over valutakursen.
Det fik kursen på schweizerfrancen til at stige drastisk. Det schweiziske aktiemarked kollapsede. Og investorerne led store tab.
Siden 2011 havde værdien af schweizerfrancen været bundet til euroens kurs.
SNB blev bange for, at de ikke kunne holde fast i loftet, fordi schweizerfrancen steg for meget i værdi, forklarer Jesper Berg.
- Schweiz har ikke haft tradition for at gå efter at stabilisere valutakursen. Man vidste, at de ville opgive loftet på et tidspunkt. Men det skete måske før, end man havde planlagt, siger Jesper Berg.
Opkøbte enorme mængder udenlandsk valuta
For at sænke værdien af valutaen havde SBN sat gang i seddelpressen, og de nye schweizerfranc blev brugt til at opkøbe euro.
Ved udgangen af 2014 rådede Schweiz ifølge The Economist over en udenlandsk valutareserve på svimlende 480 milliarder dollar, hvilket svarede til 70 procent af landets bruttonationalprodukt.
Det blev for meget for den schweiziske nationalbank, som fik "højdeskræk" over at sidde på et så stort bjerg udenlandske penge, lyder formuleringen fra Jesper Berg.
Til forskel fra den danske nationalbank er SNB et aktieselskab, som er ejet af de lokale delstater, de såkaldte kantoner, i Schweiz. Derfor er der mere fokus på bankens finansielle resultat, og at valutareserven ikke bliver for stor.