Der bliver rigeligt at tale om, når den græske regering fredag eftermiddag har besøg af chefen for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem.
For selv om den nye græske regering planlægger at bruge 70 milliarder kroner på ufinansierede valgløfter om fx højere pensioner og mindstelønninger, er den græske statskasse kun er én måned fra at være helt tom, siger den athenske økonomiprofessor Panagiotis Patrakis fra Athens Universitet.
- Der er kun kontanter nok til at den græske stat kan klare sig frem til den 23. februar. Herefter kan man ikke udbetale løn eller pensioner. Umiddelbart mangler knap 24 milliarder kroner - her og nu.
Finansminister skal rydde op i valgløfter
Professoren understreger, at skatteindtægterne for den græske stat er faldet med op til 80 procent her ved indgangen til året - fordi mange grækere ikke har betalt deres skat.
Det hænger især sammen med, at Syriza-partiet praktisk talt under valgkampen lovede, at både indkomstskatter og ejendomsskatter vil falde bort for omtrent to ud af tre grækere.
- Det bliver den nye græske finansminister, der skal rydde op efter de valgløfter som visse Syriza-politikere kom med under valgkampen."
Bedre gældsvilkår i sigte
Derudover mangler Grækenland at få udbetalt omkring 54 milliarder kroner fra troikaen af EU, ECB og IMF. Lever Grækenland ikke op til kravene, så udbetales pengene slet ikke.
Den uafhængige politiske analytiker og redaktør George Tzogopoulos siger, at den græske regerings ambitioner om oven i det at få skåret en stor luns af det græske gældsbjerg er helt urealistisk - men, at der er alligevel er muligheder for at få bedre vilkår.
- Jeg forventer at man forlænger lånenes løbetid, og at man skærer i rentesatsen, men ikke at man piller ved hele gældens omfang. For de græske gældsbeviser ejes typisk af europæiske offentlige institutioner, der ikke må skære gælden ned. Og knytter man en bedre gældsaftale med indenrigspolitiske forbedringer, kan det også give politiske point hos den græske befolkning, siger George Tzogopoulos til DR Nyheder.
Han mener, at det ikke kun handler om selve gælden, men også hvorvidt den nuværende og de fremtidige græske regeringer fremover vil afholde sig fra at forgælde sig.
Skal Grækenland klare sig selv?
- Det fundamentale spørgsmål er, om vi ønsker at Grækenland fremover skal klare sig selv, eller om man vil blive ved med at beskylde dem der redder én, for at være for hårde i deres modkrav."
Han mener, at Grækenland fortsat har et stort strukturelt problem:
- For hvordan får de fremtidige græske regeringer fat om nældens rod, at give landet en holdbar økonomisk model, der på sigt skaber balance, vækst og fremgang? Dette spørgsmål ser med den nye græske regerings økonomiske planer, fortsat ganske uklart ud, siger George Tzogopoulos.