Syrizas valgsejr er på alle måder bemærkelsesværdig. Et parti fra den yderste venstrefløj skal nu forsøge at danne regering og dermed lede et EU-land for første gang.
Fra nu af vil en fuldstændig modsatrettet stemme være til stede ved forhandlingsbordet, når de 19 eurolande holder deres møder i Bruxelles.
Sejren med de knap 40 procent, vil give genlyd de næste dage, uger og måneder.
Socialdemokrater i krise
Men et andet tal fra gårsdagens valg er også værd at bemærke og notere sig, hvis man er en del af Europas socialdemokratiske bevægelse.
Grækenlands store socialdemokratiske parti, PASOK, er nemlig alt andet end stort. Partiet, der har været den drivende kraft i landet siden demokratiets tilbagekomst i 1974, er så godt som tilintetgjort.
For fem år siden, lige inden krisen brød ud, fik PASOK 44 procent af stemmerne. I går fik de 4,8 procent. Fire komma otte.
En nedtur der er uden sidestykke i græsk politik, og som i høj grad skyldes, at vælgerne efter fem år med krisepolitik straffer de partier, der ikke har leveret en løsning.
Betaler pris for sparepolitik
PASOK har adopteret, implementeret og forsvaret sparepolitikken med alle dens forhadte nedskæringer, forringelser af velfærden og mangel på konkrete succeser. Det betaler man i disse timer prisen for.
Vælgerne er flygtet i flok til venstre. Syrizas vælgertilslutning var i 2009 på blot 4,6 procent og synes dermed næsten at have byttet med PASOK fra 2009 til i dag.
De græske centrum-venstre vælgere har med andre ord forladt midten for at søge et alternativ til den krisepolitik, som PASOK har gennemført først alene og siden 2011 i 'storkoalition' med det konservative Ny Demokrati.
Vækker uro hos europæiske socialdemokrater
I både Italien, Tyskland, Finland og i Europaparlamentet er de socialdemokratiske partier også en del af koalitioner med borgerlige partier.
Koalitioner hvis eksistensberettigelse langt hen af vejen har været den stramme finanspolitik, som nu har trukket PASOK ud i en dødskamp.
Så selvom Grækenland er et land i det yderste hjørne af Europa, er der grund til at holde øje med valgresultatet i andre europæiske lande.
Syriza-pendant stormer frem
I Spanien stormer partiet Podemos frem. Det ligner på en række måder Syriza og har deltaget aktivt i Syrizas valgkamp i Grækenland.
Hos Podemos håber man, at det spanske socialististparti vil implodere ligesom PASOK, under vægten af forsvaret for sparepolitikken.
Allerede på lørdag er der indkaldt til Podemos-march i Madrid, i noget der ligner startskuddet på en valgkamp, der kan ændre styrkeforholdet i spansk politik.
Reformer årsag til italiensk splid
I Italien sidder det demokratiske parti ved magten, men kun i kraft af en officiel alliance med det lille borgerlige NCD, og en de facto alliance med Berlusconis Forza Italia.
I Rom har Renzis reformer skabt så mange sprækker i forhold til venstrefløjen i eget parti, at et brud er en reel mulighed i forbindelse med udnævnelsen af en ny præsident der begynder på torsdag.
Akkurat som det europæiske centrum-højre de seneste år har været udfordret af succesfulde nationalistiske partier, så er der nu en tydelig trussel fra venstre, der trækker i dele af det europæiske centrum-venstre.
Får svært ved at lempe lånevilkår
Det ændrer dog ikke på, at Syriza kommer til at være farvemæssigt – og holdningsmæssigt - isoleret, når de ankommer til mødelokalerne i Bruxelles, og at deres ønske om at lempe på lånebetingelserne bliver op ad bakke.
Men med et valgår i Europa, hvor blandt andet Spanien, Finland, Danmark, Portugal og Storbritannien skal til valg, vil man håbe på at det kan ændre sig.
Der er i hvert fald næppe nogen tvivl om, at det bliver den midte, der i fem år har haft ansvaret for at få Europa ud af krisen, der kommer til at stå for skud.