Når Den Afrikanske Union (AU) i denne uge mødes til topmøde i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, står den sunnimuslimske terrorgruppe Boko Haram øverst på dagsordenen.
Boko Harams fremmarch i Nigeria og angreb i nabolandet Cameroun giver de afrikanske ledere store bekymringsrynker.
Nigeria har ikke formået at nedkæmpe de brutale islamistiske terrorister, og det skaber frygt for, at terrorgruppen kan true hele regionen.
Et flertal i AU ønsker at indsætte en fælles styrke i Nigeria for at fjerne Boko Haram, og det øger det politiske pres markant på Nigeria, som selv er af den overbevisning, at landet kan håndtere problemerne på egen hånd.
Nigerias regering er ikke uden videre parat til at lade udefrakommende styrker komme ind i landet for at hjælpe med at bekæmpe Boko Haram, fortæller Holger Bernt Hansen, professor i Afrikastudier ved Københavns Universitet.
- Det er angrebet på byen Baga, der har sat Boko Haram på dagsordenen i AU her i sidste øjeblik. Det har fået Vestafrika uden for Nigeria til at kræve, at nu skal der ske en større indsats, og så er det blevet yderligere aktualiseret af søndagens angreb på hovedstaden Maiduguri, forklarer han til DR Nyheder.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Svær at danse med
Ved angrebet på Baga og omkring 16 omkringliggende landsbyer 3. januar i år mistede flere hundrede civile livet. Selvom der er usikkerhed omkring antallet af dræbte, lyder nogle estimater på op mod 2.000 døde.
Angrebet mod Maiduguri er et hårdt slag for Nigerias hær, fordi det er hovedbyen i Borno-regionen i den nordøstlige del og er et helt centralt sted for opgøret. Hvis Boko Haram vinder indpas der, vil det betyde, det bliver meget vanskeligt at komme islamisterne til livs, forklarer, Holger Bernt Hansen.
Soldater udefra trak sig væk
Tidligere forsøg med allierede styrker fra nabolandene Tchad, Niger og Cameroun inde i Nigeria har også slået fejl. Og når byen Baga kunne angribes så massivt af islamisterne, som den blev, er det fordi de udenlandske styrker netop havde trukket sig væk fra området efter uenigheder med Nigerias regeringstropper.
- Jeg tror, der er større pres på, at denne gang skal det lykkes. Men vanskelighederne er, at Nigeria er svær at danse med. De har en indbygget modvilje mod, at andre skal blande sig i deres sager, siger Holger Bernt Hansen.
Professoren forklarer, at Nigerias naboer er blevet meget trætte af landets måde at agere stormagt på uden reelt at være det og kunne bekæmpe Boko Haram selv. Og presset udefra på landets præsident, Goodluck Jonathan, vil derfor være allestedsnærværende på topmødet i den etiopiske hovedstad.
Alle præsidenterne kommer fredag og lørdag, men allerede i dag går de indledende møder i gang på udenrigsministerniveau.
Uro ved kommende præsidentvalg
Nigerianerne skal vælge ny præsident i februar, og valgresultatet bliver meget afgørende for den kommende kamp mod Boko Haram. Valg i Nigeria er altid præget af uro og vold, og man frygter, at Boko Haram også vil gøre alt for at stoppe valghandlinger i nord med dødbringende angreb.
Præsident Goodluck Jonathan har opbakning i den sydlige del af landet, og derfor har han også en vis interesse i, at den nordlige og muslimske del af landet er ustabil, idet valghandlinger i den del kan blive spoleret og dermed sikre hans modkandidat i nord, den konservative muslim Muhammadu Buhari, færre stemmer.
Ikke nok at sætte soldater ind
Præsidenten er flere gange blevet beskyldt for ikke at gøre nok i kampen mod Boko Haram. Men samtidig er det også ødelæggende for kampen mod terroristerne, hvis valget bliver mudret, forklarer Holger Bernt Hansen.
Den nigerianske hærs manglende fremskridt mod terroristerne er et stort problem for præsidenten. Hvis nigerianerne ender med omvalg i op til to gange, kan det give Boko Haram rum til at udføre endnu flere angreb og styrke terrorgruppens positioner.
Men uanset hvem der får regeringsmagten i landet, er det ikke nok at forsøge at bekæmpe terroristerne alene med militære midler, forklarer professoren.
- Man skal i højere grad gå løs på roden af konflikten. Derfor er det vigtigt, at lokalsamfundene bliver hjulpet og styrket, så appellen fra de her terroristbevægelser bliver mindre. Staten skal gøre mere for at bekæmpe fattigdom og få balance mellem de underudviklede områder. Ikke mindst ved at skabe job, fordi Boko Haram blandt andet rekrutterer arbejdsløse, siger Holger Bernt Hansen.
20.000 mennesker er flygtet fra Boko Haram i de seneste uger, og sidste år dræbte terrorgruppen op mod 10.000 mennesker.
I videoen herunder kan du høre, hvordan Amnesty beskriver rædslerne fra angrebet på Baga og de omkringliggende byer.
Amnesty: Boko Haram skyder mænd, kvinder og babyer i deres huse. Klik på play.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54b80bce6187a2064838ca77