Det kan næppe været gået nogens næse forbi, at der i øjeblikket afholdes VM i herrehåndbold i Qatar. Det lille, rige emirat har desuden sikret sig VM i atletik i 2019 og VM i fodbold i 2022.
Men ifølge organisationen Amnesty International er der store problemer med menneskerettighederne i Qatar og flere andre lande, der har afholdt store sportsarrangementer i de seneste år - eksempelvis Brasilien og Rusland.
Men de store sportsorganisationer har et medansvar for at få værtslandende til at følge menneskerettighederne. Det mener Trine Christensen, der er vicegeneralsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.
- Vi må forlange, at de internationale sportsorganisationer som IHF og FIFA stiller nogle krav til værtsnationerne. At man ikke bare lader de her lande afholde de store, prestigefyldte arrangementer uden at kræve, at det foregår i overensstemmelse med menneskerettighederne, siger hun.
Legitimerer overtrædelser
Hun fremhæver blandt andet forberedelserne til VM i fodbold, hvor det anslås at op til 4.000 migrantarbejdere kan miste livet på grund af dårlige arbejdsforhold inden turneringen går i gang.
Lande, der ikke overholder menneskerettighederne, kan bruge de store sportsarrangementer til at legitimere, hvordan landet styres, mener hun.
- De har et ønske om at præsentere sig for verden, som om man har fået styr på tingene. Men det handler også om propaganda. Det handler om en besked såvel indadtil som udadtil, at her går det godt, siger Trine Christensen.
Danske forbund kan bidrage
Og de danske underorganisationer kan også gøre noget for at få de internationale moderorganisationer til at ændre adfærd og stille krav til værtslandene.
- De kan bringe de her emner op internationalt. De kan bringe det op i koalitioner med ligesindede andre steder i verden for at prøve at lægge pres på og kræve, at der meldes klart ud, at menneskerettighederne skal respekteres, siger hun.
DHF: Svært at blive hørt
Men ifølge Per Bertelsen, der er formand i Dansk Håndbold Forbund, er det svært at vinde gehør i de internationale organisationer.
- Vi er kun en af 220 organisationer i det internationale håndboldforbund, og den stemme rækker ikke langt, siger han til DR Nyheder.
En offentlig og højlydt kritik fra Dansk Håndbold Forbund er ikke løsningen, mener han.
- Man kunne kritisere det hele sønder og sammen, men vi vil meget hellere gøre det på de indre linjer i det europæiske forbund og det internationale forbund og prøve at få de mennesker, der træffer beslutningerne, til at forstå, at man kunne gøre tingene på en anden måde, siger Per Bertelsen.