Et ukendt antal personer er såret ved et skyderi på det satiriske blad Charlie Hebdo i Paris.
Det skriver flere internationale medier.
En politikilde siger til det franske medie Libération, at mindst en person er dræbt. Men medierne har endnu ikke det fulde oveblik over omfanget.
Ifølge Le Parisien er 11 døde og fem såret. Mens Reuters skriver, at 10 personer er døde, men denne oplysning er ikke bekræftet af fransk politi eller andre myndigheder.
I videoen herunder kan man høre skud fra den bygning, hvor Charlie Hebdo befinder sig:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54ad216b6187a21654b41078
Ifølge et vidne, som Reuters citerer, er der hørt omkring 30 skud på redaktionen. Der blev også skudt mod politiet, og en politimand skulle også være ramt.
Reuters skriver, at skuddene skulle være affyret med et automatvåben.
Har været under politibeskyttelse
Det er angiveligt to bevæbnede mænd, der fik adgang til redaktionslokalet, som ligger på det 11. arrondissement i Paris.
Skudepisoden fandt sted helt inde på selve redaktionen, og politiet har ifølge Le Mondes kilder endnu ikke pågrebet gerningsmændene.
Charlie Hebdo har i flere år været under politibeskyttelse, fordi det har udgivet versioner af Muhammed-tegningerne.
I november 2011 blev redaktionens lokaler brændt ned til grunden på grund af et angreb med molotov cocktail.
Bladet genudgav tegningerne i september 2012.
En fransk journalist har tweetet dette billede af en politibil med skudhuller i forruden.
https://twitter.com/WilliamMolinie/status/552784320398897152
En anden journalist har tweetet et billede af en rude, hvor man tydeligt kan se et skudhul.
https://twitter.com/yvecresson/status/552787175247712256
Frankrigs præsident, Fransois Hollande, skulle ifølge Reuters i al hast være på vej til gerningsstedet.