Menneskesmuglerne i Middelhavet har kronede dage. Ingen ved præcis, hvor mange penge, de tjener. Men det er rigtig mange, siger William Spindler fra FN's flygtningeprogram, UNHCR, til DR Nyheder.
Der er forskellige forlydender om prisen på en overfart til et EU-land. Fra små 25.000 til næsten 45.000 kroner. Per person. Uanset alder.
- Disse mennesker er desperate for at finde sikkerhed, så de vil gøre hvad som helst for at komme til Europa. Og det betaler de menneskesmuglerne rigtig mange penge for, siger William Spindler.
En af dem, der har overlevet rejsen, er 37-årige Saed. Det amerikanske medie The Daily Beast møder ham på Sicilien, hvor han sidder i en flygtningelejr med sin kone og lille datter.
Han hørte om smuglerne, der tog en 'rimelig' pris på små 25.000 kroner per person.
- Det er utrolig organiseret. Man kan overføre pengene til dem eller give dem i kontanter. De sælger også andre former for billetter til turistudflugter, fortæller han til Daily Beast.
For farlig til kriminelle bander
Saed og hans familie sejlede ud på et skib fra havnen Mersin i Tyrkiet. Det er samme sted, som det europæiske grænseagentur, Frontex, for få dage siden identificerede som et nyt knudepunkt for dem, der smugler syriske flygtninge – og andre – mod det forjættede EU. Samtidig er de små, ustabile både også skiftet ud.
Frontex skriver:
'I en hurtigt tilpasning af strategi - som er blevet deres varemærke - er smuglerne begyndt at bruge større både. Disse er typisk fragtskibe, som ikke længere er i aktiv tjeneste, som er op til 75 meter lange og er indkøbt i havne i det sydøstlige Tyrkiet - særligt Mersin; som stadig har en færgeforbindelse til den syriske havn Latakia. Det er derfor muligt at komme dertil for titusinder af syrere, som flygter fra konflikten i deres hjemland.'
Ruten fra Tyrkiet mod Italien koster ifølge Frontex mindst tre gange så meget som den sædvanlige sørejse fra Libyen. Men Libyen, der er ved fuldstædig at kollapse, er i dag ikke meget sikrere end Syrien.
'Ved at rejse via denne rute (Tyrkiet, red.) undgår man ikke blot de betydelige farer for at kæntre i en lille båd i oprørt hav; man undgår også at rejse til Libyen,' skriver Frontex.
I 2014 har Libyen været menneskesmuglernes foretrukne afrejsepunkt, men:
'Dette tiltagende lovløse nordafrikanske land ser ud til at være blevet for farlig et sted at operere selv for kriminelle bander…'
'Ny trend'
Natten til fredag lød et nødkald fra det sierra leonske fragtskib Ezadeen så pludselig ud for Italiens kyst.
- Vi er her uden besætning, vi sejler mod Italiens kyst, og der er ingen til at styre skibet, sagde passageren ifølge den italienske kystvagt.
Efter et halvt døgns forsøg på at hjælpe passagerne lykkedes det fredag formiddag for et islandsk kystvagtsfartøj at få skibet i hanke og slæbe det mod havn og sikkerhed.
Nødkaldet fra Ezadeen kom blot dagen efter, at 900 passagerer var blevet bragt i sikkerhed af kystvagtsfartøjer, som patruljerer i forbindelse med Frontex' operation Triton. Mandskabet på begge skibe var for længst væk, og de to er blot de seneste eksempler.
En kilde tæt på redningsoperationerne siger til BBC, at personen frygter, at det her 'ser ud til at være en slags ny trend.'
En af årsagerne til denne ny trend kan ifølge William Spindler fra UNHCR være, at indtjeningen er utrolig meget højere ved at fylde et stort fragtskib med flygtninge frem for små fiskerbåde.
- Jo flere de kan have ombord, jo flere penge kan de tjene, siger han.
Derudover pointerer han, at det er nemmere at gemme flygtninge på et fragtskib, der udefra ser ud som om, at det sejler med legitim last.
'EU-politik kan koste menneskeliv'
En anden årsag til de ændrede sejlmønstre ligger muligvis i den ændrede patruljering i Middelhavet, siger William Spindler fra UNHCR.
Den 1. november overtog Frontex nemlig patruljeringen af EU's grænser under det operative navn Triton. Samtidig nedlagde Italien deres såkaldte 'Mare Nostrum'-program. Der er flere – meget afgørende – forskelle på de to.
Italienerne brugte næsten 67 millioner kroner månedligt og samlede strandede flygtninge op i hele Middelhavet.
I kontrast har EU's Triton-program et månedligt budget på små 21 millioner kroner og må kun operere i op til 50 kilometer fra EU's kyst. Og det kan være en medvirkende årsag til strategien med de store fragtskibe.
De kan nemlig sejle uopdaget via de klassiske sejlruter og så pludselig dreje ind mod kysten, hvor skibene så bliver mødt af Triton-fartøjerne.
Men resten af bådflygtningene på det åbne hav, må 'sejle i egen sø'. Og det vækker forargelse hos Dansk Flygtningehjælp.
- Det er uansvarligt, fordi den italienske flåde har gjort det fantastisk med overvågning af Middelhavet. Og det erstatter man nu med en kystbevogtning, siger generalsekretær Andreas Kamm.
- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at der kommer til at drukne flere i 2015 end i 2014. Alle forventer nu, at vi vender tilbage til tiden før Mare Nostrum, og det er helt uansvarligt i forhold til det, der er europæiske grundværdier, siger Andreas Kamm.
Mare Nostrum blev i sin tid oprettet af Italien som reaktion på en kæntringsulykke ud for øen Lampedusa i oktober 2013, hvor flere end 360 mistede livet.