Det er 23 år siden, at Sovjetunionen opløste sig selv, og de resterende 12 lande i unionen blev selvstændige nationer.
Men fra i morgen, 1. januar, genopstår en ny version af unionen - dog i en noget mere begrænset udgave. Her går Rusland, Kasakhstan, Hviderusland og Armenien sammen i den Eurasiske Union - et tæt økonomisk samarbejde mellem de fire lande.
Ifølge ruslandsekspert og lektor på Aarhus Universitet Mette Skak er der stor symbolværdi forbundet med oprettelsen af den nye union.
- Det handler meget om storpolitik for Ruslands vedkommende. Det er en plan, der ligger flere år tilbage i tiden for Putins vedkommende. Det handler om at vise, at Rusland er en stormagt, der kan samle flere lande omkring sig, forklarer hun.
Union opstår midt i økonomisk stormvejr
Den nye Eurasiske Union skal være en afløser for handelsunionen mellem de post-sovjetiske lande i SNG-samarbejdet, der langsomt er døet mere og mere ud.
I den nye union har man fjernet flere toldbarrierer og dermed forsøgt at skabe større frihandel og en slags indre marked mellem de fire lande.
Oprettelsen af den nye union sker dog midt i en af Ruslands værste økonomiske kriser nogensinde.
Samtidig buldrer den kinesiske økonomi derudad og truer med at overtage scenen som Asiens absolutte økonomiske centrum fuldstændig fra russerne.
- Alle ved, at den russiske økonomi virkelig er ude i uvejr i øjeblikket. Så under overfladen tror jeg også, at det er et forsøg på at modvirke, at Kina løber med alt det økonomiske samarbejde med Kasakhstan og Hviderusland, siger Mette Skak, der ikke tror, at Kina ser den nye union som en egentlig trussel mod sin position.
Tvunget med i ny union
Den svækkede russiske økonomi gør det også umiddelbart begrænset, hvad de tre andre lande får ud af at indgå i en Eurasisk Union.
Derfor kan man spørge sig selv, hvorfor Kasakhstan, Hviderusland og Armenien vil være i økonomisk båd med Rusland. Men ifølge Mette Skak har de tre lande lært af Ukraines eksempel.
- Rusland har jo forholdt sig ganske voldsomt over for Ukraine, efter at de valgte at stå udenfor samarbejdet. Og det har jaget en skræk i livet på de andre lande. De har ikke rigtig noget alternativ.
I virkeligheden kommer unionen i sin nuværende form nærmere til at fremstå som en understregning af, hvor store nederlag Rusland har lidt i det forgangne år, hvor især Ukraines tættere samarbejde med EU har ramt den russiske selvforståelse højt, mener Mette Skak.
- Det bliver meget svært at få det til at fungere som den økonomiske integrationsmekanisme, som Putin havde forestillet sig. For at det virkelig batter, så skulle Ukraine have været med. Og prestigen i at have Ukraine med har været vigtig for Rusland, siger hun.