Russisk oppositionsleder anholdt i Moskva - brød husarrest for at demonstrere

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnij har brudt sin husarrest og er nu anholdt.

Aleksej Navalnij er blevet anholdt i Moskva, som dette foto af freelancejournalisten Ilya Varlamov angiveligt viser.

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnij er netop blevet anholdt, efter han havde sluttet sig til demonstranter ved Kreml, til trods for at han var blevet idømt husarrest.

https://twitter.com/varlamov/status/549964725497237505

Kort før anholdelsen tweetede Navalnij et foto fra metroen og skrev, at han ville bryde sin husarrest for at deltage i en demonstration i det centrale Moskva.

- Ja, jeg er under husarrest, men i dag vil jeg være sammen med Jer. Så jeg kommer, skrev han.

https://twitter.com/navalny/status/549947650490253313

Bror ført væk i håndjern

Den russiske oppositionspolitiker og modstander af præsident Putin blev idag blevet idømt tre et halvt års betinget fængsel i en opsigtsvækkende sag.

Navalnij blev sammen med sin bror dømt for at have svindlet et fransk parfumefirma for flere millioner. Firmaet siger, at det kender de ikke noget til.

Broren Oleg Navalnij blev idømt tre et halvt års ubetinget fængsel, og han blev ført væk i håndjern.

Navalnij fastholder, at anklagerne er politisk motiverede og kædede den sammen med sin rival, Ruslands præsident Vladimir Putin.

Mere end 18.000 russere har meldt sig til demonstrationen over facebook, der startede klokken 17 dansk tid.

Anholdelser og afspærrede metrostationer

Med ved demonstrationen er DR's Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer.

- Der er busser hele vejen rundt om pladsen. Langt de fleste metrostationer er spærret af, og jeg har allerede set de første anholdelser, siger hun til DR Nyheder.

Bybusser beordret til demonstration

Moskvas politi har derudover beordret bybusser til demonstrationen, som de kan placere anholdte demonstranter i ifølge den russiske freelancejournalist Ilya Maouzykantskii.

https://twitter.com/ilyamuz/status/549943714886725633

Der er stor forargelse over dagens dom, blandt de russere, der bakker op om oppositionen.

Men den almindelige russer har højest sandsynligt ikke opdaget dagens dramatiske begivenheder, der er blevet fulgt nøje i den vestlige verden.

- Det er ikke noget, der er blevet vendt på de statslige tv-kanaler, siger Matilde Kimer til DR Nyheder.